Fadøl, hvidvin, snacks og masser af godt humør.

Der var dækket op til fest, da Nicklas Bendtner lørdag aften havde kæresten, Philine Roepstorff, med til Rosenborgs guldfest.

Det billeder i den lokale Adresseavisen.

Det er Nicklas Bendtners andet mesterskab i lige så mange forsøg med den norske klub, og træner Rini Coolen gav på forhånd spillerne frit lejde til at feste.

Wold, Ole Martin

»Der er ingen restriktioner fra min side. De kan feste i aften (lørdag, red.), for vi har fri i morgen (søndag, red.). De kan gøre, hvad de vil. Det fortjener de. Og de er kloge nok til at vide, hvad de kan gøre og ikke gøre,« sagde Rini Coolen til Adresseavisen.

Sæsonen er dog ikke helt slut for Rosenborg-spillerne, der sluttede af med at spille 1-1 hjemme mod Bodø/Glimt i sidste ligakamp.

På torsdag venter Celtic i Europa League-gruppespillet, mens der søndag er norsk pokalfinale mod Strømsgodset (og så er der lige et hængeparti mod RB Leipzig i Europa League 13. december).

Danske Mike Jensen har vundet fire norske mesterskaber på stribe med Rosenborg:

Ifølge den tidligere OB-spiller Tore Reginiussen var Rosenborg-spillerne sig tydeligt bevidste om prioriteringerne.

»Vi skal bidrage til, at det bliver en god fest, men vi har i baghovedet, at vi ikke er helt færdige med sæsonen endnu. Men et mesterskab skal fejres – det må vi aldrig glemme,« sagde Tore Reginiussen:

»Vi har frihed under ansvar, og det ansvar kan vi tackle. Vi skal have det godt og hygge os i aften.«

Festen fandt sted på E.C. Dahls Bryggeri.

Wold, Ole Martin
Wold, Ole Martin

Selv om guldet kom i hus før tid, har det været en turbulent sæson for Rosenborg-holdet, især uden for banen. Der har været Nicklas Bendtners taxi-sag (læs her om, at Nicklas Bendtner har droppet sin anke, og at taxichaufføren er blevet fyret), og der har været en trænerfyring.

Derfor betyder guldet også lidt ekstra for Rosenborg-spilleren Pål André Helland.

»Det smager ekstra godt at vinde af den grund. Vi har lidt haft sådan en 'os mod resten'-følelse. Men det har tappet os for kræfter, og vi har ikke lavet så meget sammen socialt. Når vi har været færdige med træninger eller kampe, har man følt et behov for at komme lidt på afstand og være sammen med familie og venner,« sagde Pål André Helland til VG:

»Det har været et mentalt hårdt år, men det er det værd, når vi vinder.«

Wold, Ole Martin