Bendtner-forfatter: 'Han troede, at det hele var slut'

Rune Skyum-Nielsens telefon ringer. Det er Nicklas Bendtner. Han er lige blevet løsladt, og han er meget ked af det.

»Han troede jo, det hele var slut. At sammenstødet med den her taxachauffør ville få karrieren til at brase endegyldigt sammen.«

Den søndag i starten af september i 2018 er de første planer lagt for Nicklas Bendtners selvbiografi. Og sammenstødet med en taxachauffør tilføjer endnu et dramatisk kapitel til angriberens actionmættede livshistorie.

»Da jeg var en af de første, han tog fat i dér – også før nogle af dem, som har kendt ham i 20-30 år – så vidste jeg med sikkerhed, at vi var nået til et sted, hvor Nicklas gik til mig ligemeget hvad. Også når der var noget dårligt, der var hændt ham,« siger forfatter Rune Skyum-Nielsen, der har ført Bendtners fortælling ned på 391 sider.

De mange ord lander i boghandlerne tirsdag 5. november under titlen ‘Nicklas Bendtner – Begge sider’.

En bog, der bliver en automatriffel af begivenhedsrige historier og et kig ind bag facaden. Fortalt af hovedpersonen selv, som undervejs også blev ramt af sin egen fortælling.

»Da Nicklas sad derhjemme med fodlænke på, syntes han ikke altid, det var sjovt, når jeg var gået. For så kørte de ting, vi havde snakket om, videre. De chancer, som han har spildt som et ekstraordinært talent. Eller de skæbnesvangre møder med forkerte mennesker på forkerte tidspunkter,« siger Rune Skyum-Nielsen og uddyber:

»Det kunne være en kvinde. Det kunne være en agent. Det kunne være en træner. Eller det kunne være en kammerat, som viste sig ikke at være en kammerat alligevel. Det er sådan nogle ting, der er svære at slippe, når du sidder alene med din fodlænke og ikke må drikke det glas vin, der kunne lindre lidt på det hele.«

Nicklas Bendtner har aldrig været kendt for at lave ret mange store interviews gennem sin karriere. Han er til gengæld kendt for, at når han først har kastet sig ud i det, har det stort set hver gang givet bagslag med ny ballade til forsiderne kort efter.

Det samme skete, da Rune Skyum-Nielsen i martsudgaven 2018 af Euroman lavede et stort portræt af angriberen. Der skulle ikke gå mere end et halvt år, før forfatteren fik opkaldet fra angriberen, der netop havde forladt Station Bellahøj.

»Det så selvfølgelig lidt tosset ud, at han stadig kunne ende i så store problemer. Men det trøstede mig, at Nicklas oprigtigt var ulykkelig over hele situationen. Og det trøstede mig endnu mere, da jeg i retten kunne se, at alt, han havde fortalt mig, så ud til at passe. Han havde jo forsøgt at vende sin ryg til konflikterne to-tre gange den aften. Og til sidst gik det så frygtelig galt alligevel.«

»At det endte, som det gjorde, er nemt at ryste på hovedet af. Det har jeg også selv gjort. Men når man har den baggrund, som Nicklas har, så reagerer man nok på en særlig måde, hvis man bliver presset tilstrækkeligt hårdt. Og de mekanismer finder jeg interessante at få med i regnestykket.«

Rune Skyum-Nielsen mødte første gang Nicklas Bendtner til en dagslang seance i 2012. Det var med forfatterens egne ord ‘ikke noget specielt positivt indtryk’, han her fik af den unge fodboldspiller, som dengang løb rundt i Sunderland.

Interviewet var på Nicklas Bendtners fars foranledning, fordi han som direktør i sin søns smykkefirma godt ville have solgt nogle smykker.

Rune Skyum-Nielsen forlod Nicklas Bendtner med en fornemmelse af en ganske flink, men også umoden og ufokuseret knægt, der ikke greb eller påskønnede sine chancer.

Fire år senere mødtes de tilfældigt igen. Det var blevet august 2016, og Rune Skyum-Nielsen kiggede forbi en gammel ven, Ivan Marko Benes, der har været Nicklas Bendtners agent siden 2014.

»Inde i stuen sad Nicklas, og han var som forandret. Han havde det ikke særligt godt og virkede sårbar, mens han fortalte om sine problemer, både sportsligt og i den nære familie. Det var før Nottingham Forest og efter Wolfsburg.«

»Der valgte jeg så at give jeg ham nogle råd, som han ikke var vant til at få. De var ellers simple nok: Tak nej til alle mediehenvendelser og hold lav profil, til du er ovenpå igen.«

De to bevarede kontakten, mest over sms'en, og de første usynlige skridt til Nicklas Bendtners selvbiografi var dermed taget.

Da Nicklas Bendtner et års tid senere spurgte Rune Skyum-Nielsen, om de skulle lave det interview, som adskillige medier ønskede, havde Skyum-Nielsen nogle forbehold.

»Jeg sagde, at så skulle han gå lige så ærligt til tingene, som han havde gjort, når det bare var os to, der snakkede. 'Ingen vil tro på det rosenrøde portræt, men hvis de ser, hvad jeg får lov at se, vil de bedre kunne forstå dig og de situationer, du er havnet i'.«

Bendtner accepterede, og forfatteren tog til Trondheim og boede hos den danske stjerne i tre dage. Det blev til det føromtalte store interview i Euroman. Men undervejs i de mange snakke gik det op for Skyum-Nielsen, at der var så meget mere i Nicklas Bendtners historie.

At den var et billede på den fodboldkultur, som Nicklas Bendtner i 15 år har været en af de mest synlige repræsentanter for. En fortælling om at være ung fodboldspiller, der fra den ene dag til den anden bliver berømt, rig og eftertragtet. Hvor svært det kan være at håndtere.

Både for spilleren selv, men også for hans omgivelser, hvis ikke de er grundigt forberedt på det store sceneskift. Og det var Bendtner og hans familie ikke ifølge Rune Skyum-Nielsen.

»Jeg måtte spørge Nicklas om alt, og han svarede på alt. Og så kunne jeg jo ret hurtigt se, at der var nogle ting, som jeg ikke kunne skrive i første omgang. De nye oplysninger ville simpelthen kæntre interviewet, fordi de var så opsigtsvækkende. Hele miséren om Nicklas og hans far kunne jeg for eksempel ikke gå i detaljer med, for så ville det overskygge den store magasinfortælling om Nicklas' svære genstart siden Arsenal-årene.«

Det var deroppe i Trondheim, da Nicklas Bendtner havde masser af succes i det norske, at han begyndte at stole på Rune Skyum-Nielsen.

Og Rune Skyum-Nielsen begyndte at tro på, at Nicklas Bendtner var det rigtige sted i sit liv til at skrive en bog om en ekstraordinær karriere på banen og alle de penge, damer og skandaler, der fulgte med uden for grønsværen.

Det var dér i Trondheim, at tilliden opstod – og de første vilde historier dukkede op. Siden er det kun gået én vej:

»Jeg kunne jo mærke en tillid, der er blevet stadig større. Når jeg til sidst spurgte ind til ting, som jeg ikke selv regnede for en potentiel guldgrube, var der ingen forbehold. Hvis der viste sig at være kød på, så fik jeg et svar for fulde gardiner. Der er eksempelvis en episode på et hotel i Newcastle. Jeg spurgte egentlig bare: “Hvad er der med Balotelli?”, fordi Nicklas havde nævnt sin kollega i en sidebemærkning. Der fik jeg en historie, som, man skulle tro, var løgn.«

»Men altså ikke er det. Eller da jeg spurgte, hvad der er med ham og casinoer ... Jeg troede ikke mine egne ører. Men sådan er det med Nicklas. Han er meget ærlig, hvis han først vælger at stole på sin lytter og den måde, det bliver videreformidlet på. Længere er den ikke.«

Det er Nicklas Bendtners selvbiografi til gengæld. 'Begge sider’ er på næsten 400 sider, og ifølge forfatteren bag kommer der nok af gode historier. Også dem, man slet ikke har hørt det mindste om endnu.

»Men det bedste af det hele er, at man får noget ud af at læse med. Personligt er jeg ikke bare blevet klogere på Nicklas, jeg er blevet klogere på en hel verden. På spillet rundt om den professionelle fodbold,« siger Rune Skyum-Nielsen.