Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ja, Nicklas Bendtner har fået en ny kæreste.

Det har den danske landsholdsspiller tirsdag bekræftet i DR-radioprogrammet 'Go' Morgen P3'.

Som BT tidligere i dag kunne fortælle, havde han mandag aften den newzealandske model og skuespiller Reanin Johannink med i Parken, hvor de så Caroline Wozniackis opvisningskamp mod Venus Williams - og det er såmænd hende, der er den nye kvinde i Nickas Bendtners liv.

I forbindelse med tennis-showkampen lagde de begge billeder af hinanden på sociale medier, og af den grund bliver Rosenborg-angriberen i radioprogrammet spurgt, 'om det var en ny kæreste, man kunne spotte på Instagram'?

»Ja, det var det,« svarer Nicklas Bendtner.

Her er et af billederne:

Det er ikke første gang, at Nicklas Bendtner og Reanin Johannink har været sammen. Tilbage i juli 2016 blev de også spottet til en Beyonce-koncert i Parken.

Nu er de altså kærester, og forholdet er nyt.

»Vi har faktisk været sammen i to uger nonstop. Det er lidt voldsomt, men det har været dejligt. Det er også på tide, at man prøver det,« siger Nicklas Bendtner i 'Go' Morgen P3'.

Han var indtil for nylig kæreste med den danske model Natasja Madsen. Det forhold endte dog i februar kort efter, at han i Euroman sagde sådan om deres forhold:

»Hun har en anderledes indstilling til kærligheden, end hvad jeg ellers har prøvet. Det har nok fået mig til at åbne mig på en anden måde, ikke bare over for hende, men også for andre mennesker på et mere generelt plan. Til at se mere positivt på livet,« lød det.

Men i det hele taget er Nicklas Bendtner stadig meget påpasselig med, hvordan han agerer over for mennesker, han ikke kender. Det fortæller han i 'Go' Morgen P3'.

»Til at starte med, når jeg møder nye mennesker, så bliver det lidt overfladisk og autopilot, men hvis de er søde over for mig og ikke prøver at være alt muligt, de ikke er, så er jeg også åben for at lukke dem ind. Men det er måske ikke nye mennesker, jeg leder mest efter på nuværende tidspunkt. Det handler mere om at holde fast i dem, jeg har, og få mit job og liv til at fungere,« siger Nicklas Bendtner:

»Jeg har tre-fire mennesker, som jeg snakker rigtig meget med og fortæller alt. De har vist mig, at dem kan jeg stole på. Det er nok for mig. Hvis du har tre-fire, som du ved, altid vil være der, så synes jeg, det er mange. Specielt, når jeg har været vant til ikke at have nogen. Der er mange, der slet ikke har nogen. Min tætteste person lige nu, har jeg kun kendt i fire år.«

Og så er der sønnen Nicholes, der er blevet syv år og bor i London med sin mor, Caroline Fleming. Han har en helt særlig plads i Nicklas Bendtners hjerte.

»Man prøver vel altid at være den bedst mulige far, man kan være. Jeg tror, at vi alle sammen oplever at lave fejl, men så prøver man at forbedre sig på de ting, som man måske selv oplevede i sin barndom og prøver at give de ting videre, som man selv står inde for videre til ens barn. Sådan som situationen har udviklet sig, har jeg fået bedre muligheder for at bruge tid sammen med ham på den måde, som jeg ønsker. Men jeg har altid taget det meget, meget seriøst fra første dag. Han har altid været førsteprioritet.,« siger den 30-årige fodboldspiller.

Der svarer således på spørgsmålet om, hvorvidt han har tænkt sig at få flere børn.

»Det har jeg i hvert fald.«

Andre læser også