Lyt til artiklen

Christian Eriksen er ikke med i Inters startopstilling, når mandskabet fra Milano i aften i den italienske Serie A spiller topkamp mod Juventus.

Således må den danske landsholdsspiller nøjes med en plads på reservebænken.

Inter offentliggjorde en times tid før kick-off sin start-11'er.

I denne optrådte Christian Eriksens navn ikke:

Ifølge den italienske avis Gazetta dello Sport er det ikke nogen større overraskelse, at den 28-årige danske landsholdsspiller er placeret på reservebænken.

Fra det italienske forlyder det nemlig, at Christian Eriksen endnu ikke er i helt samme gode form som da han i fjor brillerede i den engelske storklub Tottenham.

De to holds startopstillinger:

Juventus (4-3-3): Wojciech Szczesny - Juan Cuadrado, Leonardo Bonucci, Matthijs de Ligt, Alex Sandro - Aaron Ramsey, Rodrigo Bentancur, Blaise Matuidi - Douglas Costa, Gonzalo Higuain, Cristiano Ronaldo

Inter (3-5-2): Samir Handanovic - Milan Skriniar, Stefan de Vrij, Alessandro Bastoni - Antonio Candreva, Matias Vecino, Marcelo Brozovic, Nicolo Barella, Ashley Young - Romelu Lukaku, Lautaro Martinez.

 Christian Eriksen i aktion for Inter i den italienske Serie A.
Christian Eriksen i aktion for Inter i den italienske Serie A. Foto: NIKOLAY DOYCHINOV
Vis mere

Før kampen ligger Lazio nummer et i Serie A med 62 point.

Men lykkes det for Juventus at besejre Inter vil de tilbageerobre førstepladsen.

I øvrigt ligger Inter nummer tre med 54 point, hvilket er seks færre end Juventus..

Kampen mellem Juventus og Inter på Allianz Stadium i Torino fløjtes i gang klokken 20.45 af dommer Marco Guida.