Knap tre milliarder danske kroner.
Så meget koster det at købe Barcelonas nye midterforsvarer Eric Garcia fri af sin kontrakt, som strækker sig til og med 2025/2026-sæsonen.
Den 20-årige spanier blev offentliggjort tirsdag i den catalanske klub, hvor han samtidig fik det tårnhøje prisskilt på 400 millioner euro.
Eric Garcia skiftede fra Manchester City til FC Barcelona efter længerevarende rygter.

I den spanske liga er der tradition for at indskrive frikøbsklausuler i spillernes kontrakter, og storklubberne er garant for, at beløbene er høje – for at forhindre, at deres spiller bliver solgt.
En frikøbsklausul i den spanske fodboldverden adskiller sig fra andre lande. Dels fordi de netop altid bruger en frikøbsklausul, men også fordi det i Spanien er spilleren selv, der køber sig fri, hvorimod det i andre lande ofte er den købende klub, der betaler et beløb til den sælgende klub.
I Spanien betaler spilleren beløbet til La Liga for at blive frigjort af sin kontrakt. La Liga overfører derefter pengene til den sælgende klub. Normalt sker det, ved at den købende klub betaler beløbet til spilleren, før han sender pengene til La Liga.
Eric Garcia er ikke den eneste med et højt prisskilt i Barcelona.
En anden tidligere Manchester City-spiller, der netop er skiftet til Barcelona, er den 33 angriber Sergio Agüero. Han har fået en frikøbsklausul på knap 750 millioner.
Også Aguero ankom på en fri transfer.