Der er få ting, der kan få sindene så meget i kog hos fodboldfans, som når ens egen klub bliver kritiseret. Især når kritikeren er en af ærkerivalernes spillere.

Ikke desto mindre er det netop, hvad der skete forud for søndagens opgør mellem Tottenham Hotspur og Arsenal, hvor Arsenals anfører Pierre-Emerick Aubameyang har været ude med riven.

For i et interview med britiske Sky Sports bliver den flittige målscorer fra Gabon stillet over for en række påstande, som han skal svare enten 'sandt' eller 'falsk' til.

Hen mod slutningen af interviewet bliver angriberen præsenteret for påstanden 'Spurs er bedre end Arsenal'. En påstand, der hurtigt fremkalder en reaktion fra Aubameyang.

Pierre-Emerick Aubamyang i direkte duel med Leicester-målmand Kasper Schmeichel.
Pierre-Emerick Aubamyang i direkte duel med Leicester-målmand Kasper Schmeichel. Foto: SHAUN BOTTERILL
Vis mere

»Hvadbehager,« lyder det spøgefuldt fra angriberen, inden journalisten gentager, og Aubameyang får problemer med at holde masken.

»Er du seriøs? De er bedre end os? Helt ærligt,« lyder det fra en grinende Pierre-Emerick Aubameyang, inden han svarer 'falsk' til påstanden.

Arsenal-anføreren får søndag muligheden for at bekræfte sit eget svar, når Arsenal lægger vejen forbi Tottenham Hotspurs hjemmebane.

Inden kampen er der blot ét point til forskel på de to hold, hvor Arsenal indtager Premier Leagues ottendeplads med 50 point, mens Spurs er lige i hælene på ærkerivalerne med 49 point på niendepladsen.

Pierre-Emerick Aubameyang har i denne Premier League-sæson scoret 20 gange for Arsenal i 32 kampe. Her har han netop scoret mod Leicester og den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.
Pierre-Emerick Aubameyang har i denne Premier League-sæson scoret 20 gange for Arsenal i 32 kampe. Her har han netop scoret mod Leicester og den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel. Foto: Shaun Botterill/NMC/Pool
Vis mere

Interviewet med Pierre-Emerick Aubameyang kan ses i toppen af artiklen. Den omtalte påstand bliver nævnt omkring 11 minutter og 51 sekunder inde i klippet.