»Hvad fanden sker der nu?«

Landstræner Åge Hareide står på sidelinjen. Der er gået 88 minutter af venskabskampen mod Kosovo, og en baneløber er netop tonset ind på græsset for at omfavne Danmarks største stjerne, Christian Eriksen.

»Hvad hvis han havde haft en kniv eller han havde gjort et eller andet med Christian? Vi vidste jo ikke, hvad der kunne ske. Sådan er vores samfund blevet. Det er jo virkelig synd. For drengen var det sikkert et væddemål eller noget med, at han skulle røre Christian Eriksen.«

Bliver man bange for sådan noget dér?

»Ja. Jeg bliver.«

Fodboldverdenen er mere lukket end for 30 år siden. Dengang var Åge Hareide selv spiller, og der fyldte hooliganisme mere end de trusler, der gør i dag.

Sporten og samfundet har udviklet sig, og Åge Hareide frygter én ting allermest, som er blevet en del af samfundet: Terror.

»Jeg er lidt bange for store folkemængder og -masser. Der kan ske ting. Du ser det hele tiden,« siger Åge Hareide og henviser bl.a. til opgøret mellem Frankrig og Tyskland en mørk novemberaften i 2015 på Stade de France, hvor terrorister detonerede bomber uden for stadion, inden der blev fulgt op med de tragiske angreb på bl.a. spillestedet Bataclan.

En baneløber kommer på banen for at omfavne Danmarks Christian Eriksen under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark. »Hvad hvis han havde haft en kniv eller gjort et eller andet mod Christian?« spørger Åge Hareide.
En baneløber kommer på banen for at omfavne Danmarks Christian Eriksen under venskabskampen mellem Kosovo og Danmark. »Hvad hvis han havde haft en kniv eller gjort et eller andet mod Christian?« spørger Åge Hareide. Mads Claus Rasmussen

»Samfundet er blevet kolossalt ændret i forhold til terrorisme, det er vores største trussel i dagens samfund. De vil forsøge at gøre noget ved sporten, som er så populær, samler så mange mennesker i alle kategorier. Det kan ramme virkelig hårdt.«

Derfor er det svært for landsholdet at åbne mere op. Ifølge Hareide handler det om sikkerhed, men også om at undgå forstyrrelser. Måske ville det være bedre, hvis landsholdet åbnede mere op. Men samfundets udvikling har umuliggjort det.

Rummet til Eriksen

Åge Hareide er ikke er bange for at lufte sine meninger. Siden han for tre år siden overtog trænerposten, der de foregående 16 år havde tilhørt Morten Olsen, har nordmanden skabt resultater og gjort landsholdet til sit eget.

Ud over en imponerende på 26 ubesejrede kampe (hvis man ikke tæller nederlaget mod Slovakiet med vikarlandsholdet) har Hareide gjort Christian Eriksen til en giftig og kampafgørende spiller.

Men der kan aldrig være tale om at boykotte en avis, for man kan altid diskutere med en journalist.

Efter 57 kampe med 6 mål til følge under Morten Olsen blev det uforløste potentiale endelig forløst, og Tottenham-spilleren har siden blot brugt 30 kampe på at score 20 mål.

»Inden jeg begyndte på jobbet som landstræner, rejste jeg til London for at tale med Christian. Jeg vidste, det ville være afgørende, for han har både assists og mål i sig,« siger Åge Hareide.

Han har formået at ændre på det danske angrebsspil, og det har givet både mål og assists i spandevis fra Eriksen.

»Hvis man spiller med to kanter, der kommer ind i banen, og en forward, der går mod bolden, så er der ikke plads til Christian Eriksen. Derfor tager vi en kant ind på modsat side af Christian, og så søger angriberen væk fra bolden eller i dybden. Det åbner et kæmpe rum for Christian Eriksen, og det er en stor forskel,« forklarer landstræneren.

»Det gælder om at spille fremadrettet så hurtigt som muligt, efter man har erobret bolden, for der er modstanderen uorganiseret. Det er den største forskel på Morten (Olsen, red.) og jeg,« siger Åge Hareide.
»Det gælder om at spille fremadrettet så hurtigt som muligt, efter man har erobret bolden, for der er modstanderen uorganiseret. Det er den største forskel på Morten (Olsen, red.) og jeg,« siger Åge Hareide. Mads Claus Rasmussen

Idéen er altså at have en kant og en angriber, som hiver forsvarsspillere med sig - væk fra Eriksen, så der bliver skabt et rum omkring ham.

»Når vi får ham på bolden, sker der altid noget,« siger Hareide, der også har omlagt spillestilen til at være mere dynamisk og direkte.

»Det gælder om at spille fremadrettet så hurtigt som muligt, efter man har erobret bolden, for der er modstanderen uorganiseret. Det er den største forskel på Morten (Olsen, red.) og jeg«.

»Jeg vil gøre det på min måde«

På blot tre år har Hareide oplevet både landsholdskonflikt mellem spillere og DBU, et VM hvor Danmark blev slået ud efter et nærmest filmisk scenarie på straffesparkskonkurrence mod Kroatien, men også verbale bataljer med medier og journalister.

»Det er ikke uenigheder, men diskuteren,« siger Hareide og smiler lidt, da hans forhold til pressen bliver bragt op.

I processen for at gøre Danmark til sit landshold er nordmanden flere gange blevet misforstået både omkring kontraktforlængelser, udtalelser om det franske landshold i fjor, men også i sin 'diskuteren' med pressen om kritik, han har fundet uretfærdig.

»Hvis der kommer direkte fejl eller spekulationer i artikler, så reagerer jeg på det,« siger Hareide.

»Men der kan aldrig være tale om at boykotte en avis, for man kan altid diskutere med en journalist. Man ser vedkommendes ansigt.«

Landsholdets ansigt har Hareide i hvert fald formået at ændre, og kigger man på resultaterne, vil mange trods alt nok mene, at det er til det bedre.

For nu er normandens mission at få Danmark kvalificeret til EM i 2020, hvor fire af slutrundens kampe spilles i København.