Det ville være synd at sige, at Englands kvindelige fodboldlandshold kom på en hård opgave tirsdag aften, da de mødte Letland på hjemmebane.

Her sejrede værterne nemlig med den vanvittige og absurde cifre 20-0 i opgøret, som var en del af kvalifikationsspillet til VM i 2023.

England kom foran allerede efter tre minutter, og de fortsatte med at smadre mål ind bag Letlands chanceløse sidste skanse, indtil der var spillet 88 minutter.

Herefter kunne Letlands spillere endelig liste ned i omklædningsrummet og notere sig det femte nederlag i træk i VM-kvalifikationen.

Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Og det er ikke hårdt at sige, at Letland er overmatchet i gruppen, der tæller nationerne England, Østrig, Nordirland, Luxembourg og Nordmakedonien.

De har således en målscorer på 2-46 efter de første 450 minutters fodbold. Dagens modstander er dog i en helt anden situation - de er næsten for gode til deres kvalifikationspulje.

England har nemlig vundet deres første seks kampe uden skyggen af problemer, og nationens kvindelandshold har en målscorer på hele 53-0 - det er altså et snit på mere end otte mål pr. kamp!

Kvinderne fra England har ikke prøvet at tabe en fodboldlandskamp siden den 13. april tidligere på året. Her tabte de med 0-2 til Canada.