Kaos, opture, nedture og en rejse, der har budt på lidt af det hele.

Sådan kan Sandra Tofts tid med det danske landshold beskrives. For den rutinerede stjerne har efterhånden været en del af landsholdet i små 14 år, og så ved man i hvert fald en del.

»Det har været en rigtig lang rejse efterhånden. Jeg startede som hende den unge, der bare var med og syntes, det var mega fedt at være sammen med alle de gamle stjerner. Jeg spillede ikke rigtig. I starten var jeg meget oversidder, men jeg nød det,« siger Sandra Toft og fortsætter.

»Der var jeg bare glad for at få enormt gode træninger, når jeg var afsted. Det var svært, kan jeg huske, at være med niveaumæssigt. Jeg sugede alt, der blev sagt og gjort fra de gamle, til mig. Jeg lærte at være oversidder. Det er også noget, man skal lære at være i, når man kom fra en klub, hvor man spillede meget. Jeg vidste, min tid nok skulle komme,« fortæller Sandra Toft, der fik sin A-debut i marts 2008 blot 19 år gammel.

Sandra Toft ved VM i 2011.
Sandra Toft ved VM i 2011. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Og tiden kom i høj grad. For i dag er hun anfører og en af de mest markante profiler på holdet.

»Så fik jeg en større rolle på landsholdet. Jeg har efterhånden været igennem nogle landstrænere og også nogle dårlige historier med både fyringer, dårlige historier og brevet,« siger målvogteren.

Brevet, hun taler om, kom frem i maj 2016. Dengang var det Klavs Bruun Jørgensen, der stod i spidsen for holdet, og brevet, der blev sendt fra spillerne til ham, kom siden frem i medierne.

Det afslørede en utilfredshed i spillertruppen samt en hård kritik af landsholdet.

Senest har Klavs Bruun Jørgensen i sin selvbiografi, der udkom i oktober, fortalt, hvordan det for ham var et »var et fuldstændig uhørt angreb« på ham som landstræner, han var rasende og havde lyst til at sige op på stedet.

Dengang skabte brevet mange overskrifter, og det fyldte meget. Men også for meget, hvis du spørger Sandra Toft. Det blev blæst for voldsomt op »over det hele«.

»Det var et kaos og et cirkus. Jeg synes, der blev brugt alt for mange kræfter på det helt generelt. Så var det heller ikke et større problem hos os,« siger den i dag 32-årige målvogter, der i en del år efterhånden har været førstevalg.

En af stjernerne og en af dem, de unge kan og skal læne sig op ad. Den direkte modsætning til hvordan det startede.

Sandra Toft og tidligere landstræner Klavs Bruun Jørgensen tilbage i 2017. Det var til ham, spillerne i maj 2016 sendte et brev med klager. En sag, der blev blæst for meget op, mener målvogteren.
Sandra Toft og tidligere landstræner Klavs Bruun Jørgensen tilbage i 2017. Det var til ham, spillerne i maj 2016 sendte et brev med klager. En sag, der blev blæst for meget op, mener målvogteren. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Nu er jeg hende, der skal tage mig af dem, der kommer ind, og dem, der har det svært eller synes, det er hårdt. Det er lidt mit job at sørge for at gå rundt til en slutrunde, gå ind på værelserne, høre, om folk er glade, er der noget, der går dem på, snakke med dem, hvis noget tynger dem,« forklarer Sandra Toft.

Netop det at kunne tale om tingene er noget, der er kommet meget i fokus på det danske landshold.

Flere har faktisk kaldt sidste års EM for et slags vendepunkt, fordi holdet var tvunget til at være så meget sammen på grund af coronaboblen, og så har en del også fremhævet team manager Christina Roslyngs tilgang.

Og Sandra Toft kan efter mange år i landsholdsgamet da også mærke, at der er sket noget.

»Et eksempel er, at vi skal have roomies til slutrunden. Jeg blev spurgt, hvem jeg ville bo med, og svarede, at jeg egentlig kunne bo med hvem som helst, så længe de ikke snorker,« griner hun og fortsætter:

»Vi er enormt homogene, og i det, vi har skullet snakke om det mentale, har man også åbnet mere op og skullet vise en tillid. På den måde er vi blevet mere tætte,« fortæller Toft, der ikke lægger skjul på, at det mentale arbejde netop har været i fokus, efter sidste års EM endte i skuffelse oven på kollapset i bronzekampen.

Og at spillerne åbner mere op har en stor betydning.

»Det betyder tillid, og at man kender hinanden endnu bedre. Man går ikke så meget i sin egen osteklokke,« siger Sandra Toft, der heller ikke lægger skjul på, at hun er blandt dem, der også har ændret på noget.

Hvor hun før i bedste mening egentlig har forsøgt at holde sig tilbage, er det noget andet i dag.

»Jeg er en af dem, der har haft svært ved at vise følelser andet end efter en kamp, men imellem kampene, hvis nogle ikke føler sig ovenpå mentalt. Jeg tror, jeg har tænkt, jeg er den gamle og anføreren. Jeg skulle ikke vise, hvis noget gik mig på, for hvad tænker de så? De har haft det totalt modsat. De har tænkt: 'Selvfølgelig har du det også sådan.' Jeg følte, jeg gik forrest ved at være cool og holde facaden,« siger Sandra Toft.

Med 14 år med oplevelser på landsholdet er det også oplagt at spørge til, hvad der for hende har været den største optur.

Hun ved, »det lyder totalt kliché«, men for hende er det optur og virkelig stort at være til mesterskaber.

Sandra Toft under VM-kampen i 2019 mod Frankrig.  
Sandra Toft under VM-kampen i 2019 mod Frankrig.   Foto: CHARLY TRIBALLEAU
Vis mere

Men på det personlige plan er der dog en særlig kamp, hun ikke sådan lige kan glemme. Her skal tiden skrues tilbage til VM i japanske Kumamoto i 2019.

»Frankrig-kampen i Japan kommer ind i mit hoved. Der var så meget på spil. Det var ikke så meget niveauet i kampen, men mere at vi stod med det ene ben i President Cup og på vej hjem fra Japan efter gruppespillet. Vi skulle møde Frankrig. Der var bare så mange følelser i den kamp. Det var helt sindssygt. Jeg kan stadig huske følelsen i kroppen både inden, under og efter kampen. Jeg havde følelserne uden på tøjet,« siger Sandra Toft.

Danmark vandt kampen og gik videre til mellemrunden, mens Frankrig blev sendt ud i mørket.

Men det er også i den mellemrunde, Sandra Toft beskriver sin største nedtur i de 14 år i landsholdsmålet. For i den sidste kamp mod Serbien lykkedes det ikke at få det ønskede resultat. Noget, der betød et definitivt farvel til det OL, som blev afviklet i Tokyo i sommer.

Sandra Toft var knust efter VM-kampen mod Serbien i 2019, hvor danskerne kun fik uafgjort. Det betød farvel til OL i Tokyo.
Sandra Toft var knust efter VM-kampen mod Serbien i 2019, hvor danskerne kun fik uafgjort. Det betød farvel til OL i Tokyo. Foto: CHARLY TRIBALLEAU
Vis mere


»Det var hårdt at se i sommer. Jeg så vores håndboldherrers kampe, og så så jeg nogle af mine klubkammeraters kampe. Det var det, jeg kunne overskue,« siger Sandra Toft.

»Min sult efter medaljer er størst nu. Den bliver bare større og større,« siger Sandra Toft, der dog ikke står kamp efter kamp og har ordet 'medaljer' kørende i hovedet.

På den måde fylder det ikke meget, selvom det er en stor drøm.

»Det er noget, jeg VIL have. Det er ikke sådan, jeg tænker det, når jeg spiller. Men jeg håber meget, det kommer,« siger målvogteren.

Sammen med resten af landsholdet møder hun Tunesien, Congo og Sydkorea i den indledende pulje ved VM i Spanien. Danmark spiller første kamp torsdag.