Jussi Adler-Olsen var ikke klar til at lade sine 'Afdeling Q'-bøger filmatisere. Og så er han en stor kunstner med en stærk vilje, som ikke ønsker at give sig.

Det mener de Zentropa-folk, som filmatiserede Jussi Adler-Olsens fire første bøger – og som siden ikke fik lov at røre de næste seks med en ildtang.

»Det er ikke sådan, at vi mislykkedes med det. Det kan mageligt være blevet et andet værk, hvis Jussi havde haft større indflydelse på det. Om det var blevet bedre eller dårligere, er ikke til at sige. Så vidt jeg ved, har han været temmelig meget inde over den nye film, så der får vi måske at se, om det gavner sagen. Der er gode folk foran og bag kameraet, og det har nok ikke skortet på økonomiske midler, så alt taler for, at det bliver et smashing produkt,« siger Zentropa-stifter Peter Aalbæk til Information i forbindelse med premieren på den femte 'Afdeling Q'-film.

Men Peter Aalbæk ønskede ikke selv at lade forfatteren have for meget indflydelse, da hans produktionsselskab lavede den første, 'Kvinden i buret' fra 2012.

Zentropa-stifter Peter Albæk.
Zentropa-stifter Peter Albæk. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Til Informationen fortæller filmbossen, at der på forhånd var aftalt fuld kreativ frihed.

Men ifølge Nikolaj Arcel, der skrev manuskriptet med instruktør Mikkel Nørgaard, forduftede den hurtigt.

Undervejs havde forfatteren for eksempel, ifølge Nikolaj Arcel, sendt en udførlig liste over locations, hvor hver enkelt scene skulle foregå.

Og så var han ikke tilfreds med, at manuskriptforfatteren havde tilladt sig at luge ud i persongalleriet og stramme fortællingen op og desuden nedtonet Jussi Adler-Olsens velkendte humor, fordi det var svært at få til at fungere i en alvorlig film.

Nikolaj Arcel skrev manuskriptet til de første 'Afdeling Q'-bøger.
Nikolaj Arcel skrev manuskriptet til de første 'Afdeling Q'-bøger. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Nikolaj Arcel havde desuden gjort hovedpersonen Carl Mørck yngre, så man ikke fik associationer til Inspector Morse og andre britiske krimier.

Men det skulle han aldrig have gjort.

Ifølge Zentropa-folkene, som Information har talt med, syntes forfatteren, at manuskriptet var 'rædselsfuldt', og at de var nogle 'idioter', som ikke kunne 'finde ud af at skrive en krimifilm'.

Ifølge Peter Aalbæk var det to store 'kunstnere' og 'stærke viljer' – Jussi Adler-Olsen og Nikolaj Arcel – som ikke ville give sig. Og det medgiver manuskriptforfatteren til dels.

Jussi Adler-Olsen har skrevet ti bøger om Afdeling Q, som er oversat og solgt til hele verden.
Jussi Adler-Olsen har skrevet ti bøger om Afdeling Q, som er oversat og solgt til hele verden. Foto: FRIEDEMANN VOGEL
Vis mere

»Jeg kan huske en mailudveksling sidst i forløbet. Han skrev noget i retning af: 'Prøv og hør, jeg er jo konge i mit eget rige, og så har jeg et temperament'. Og jeg svarede, at jeg havde det præcis ligesom ham. Vi var enige om, at vi var nogle stædige rade, som kunne lide tingene på en bestemt måde og var vant til, at folk lyttede til os og respekterede vores mening,« siger Nikolaj Arcel til Information, men er overbevist om, at parterne skiltes i gensidig respekt.

Men utilfredsheden kom også til udtryk i medierne.

I 2016 fortalte Jussi Adler-Olsen blandt andet, at han var ked af, at man havde valgt den svenske skuespiller Fares Fares til rollen som Carl Mørcks assistent Assad, da hans svenske accent ikke passer til den forhistorie, som ifølge forfatteren ville blive afsløret senere i bogserien.

Spørger man hovedproducer Louise Vesth, var Jussi Adler-Olsen ikke klar til at lade sine bøger filmatisere. Hun fortryder, at Zentropa overtog et univers, som endnu ikke var skrevet færdigt, men kun befandt sig i forfatterens hoved.

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spillede makkerparret Carl Mørck og Assad i de første fire film.
Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spillede makkerparret Carl Mørck og Assad i de første fire film. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Men også Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck var et fejlcast, fortalte Jussi Adler-Olsen til Her & Nu.

»Han er meget enstrenget i sin vurdering af, hvem Carl Mørck er. Det kan man også være, hvis man bare læser det overfladisk. Jeg havde regnet med, at man ville gå ned i karakteren på en anden måde. En nuanceret måde. Han er en fremragende skuespiller, jeg havde bare ventet noget andet. Han kan selvfølgelig ikke gøre for, at han bliver instrueret på den måde. Jeg kan stadig rigtig godt lide ham. Han er en sympatisk skuespiller, der kan spille på mange strenge. Det var nok bare ikke den rigtige rolle for ham,« sagde han til ugebladet.

Jussi Adler-Olsen har ikke ønsket at tale med Information i forbindelse med den aktuelle artikel. Og i en sms til B.T. skriver han kort: 'I rest the case', da han bliver præsenteret for Zentropa-folkenes udsagn.

Men til TV 2 understregede Jussi Adler-Olsen for nylig endnu en gang, at han ikke havde været tilfreds med samarbejdet.

Han fortalte blandt andet, at hans kritik af Nikolaj Lie Kaas aldrig havde været personlig mod skuespilleren – det havde hele tiden været en kritik af Zentropa.

»Det gik mest på samarbejdet. En mand, der har læst film og set tusind adaptioner (tilpasning fra bog til film, red.), kan jo finde på at komme med et forslag, og jeg skal tænke mig godt om for at komme i tanke om et eneste af mine forslag, der er gået igennem,« sagde Jussi Adler-Olsen, der betegner forløbet med Zentropa som 'frustrerende'.

I weekenden har de danske biografer premiere på 'Marco Effekten', der er Jussi Adler-Olsens femte bog, og den første film efter bruddet med Zentropa.

Den er i stedet produceret af Nordisk Film og har Ulrich Thomsen i rollen som Carl Mørck – som i de næste seks film vil være både ældre og mere gnaven, end han var i de fire første.