Denne lørdag aften fik den landskamp-udskudte semifinale i 'Vild med dans' lov at stå.

Og her lige inden fredagens finale i Forum i Horsens, måtte danseparret Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen takke af for årets dansekonkurrence.

»Jeg føler virkelig, jeg har vundet. Det har været en stor personlig sejr for mig,« sagde Özlem Cekic, der var stolt af, at hun formåede at være den første muslimske deltager i programmet.

I lørdagens semifinale var det for første gang i årets sæson ikke en omdans, der afgjorde, hvem der måtte forlade 'Vild med dans'.

ÖZLEM & THOMAS - SLOWFOX "Papirsklip" - Kim Larsen. Vild med dans semifinale på TV2 lørdag den 18. november 2023. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2023)
ÖZLEM & THOMAS - SLOWFOX "Papirsklip" - Kim Larsen. Vild med dans semifinale på TV2 lørdag den 18. november 2023. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2023) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Afgørelsen blev i stedet gjort på baggrund af en sammenlægning af antallet af stemmer fra seere og point fra dommerne.

Her trak den tidligere politiker Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen så det korteste strå, og dermed er danseparret ude lige inden finalen.

På fredag bliver det så afgjort, hvem der vinder årets 'Vild med dans', når finalen skal stå i Forum i Horsens.

Her skal de tilbageværende par - influencer Frederik Trudslev og danser Jenna Bagge, tv-deltager Mette Sommer og danser Morten Kjeldgaard, samt Kasper Fisker og Karina Frimodt - danse om sejren.

Sidste fredag var det skuespiller Sebastian Bull og danser Asta Björk, der måtte forlade 'Vild med dans' efter den sædvanlige omdans - her mod netop udstemte Özlem Cekic og dansepartneren Thomas Evers Poulsen.

Til lørdagens semifinale vendte nydanseren Sebastian Bull dog tilbage igen, da han kom og optrådte med sit nye nummer 'Når en danser dansker' forinden afgørelsen.

Derudover var der også besøg i dansestudiet på publikumslægterne af den tidligere nydanser i programmet Lise Rønne.

TV 2-værten takker dog nej til at vende tilbage i dansekonkurrencen som ny vært, når Sarah Grünewald snart forlader skuden. 

Læs mere om det HER.