For to år siden, da der var verdenspremiere på 'Star Wars'-filmen 'The Last Jedi', dukkede prins Wililam og prins Harry op på den røde løber i London.

Historien gik på, at de var med i filmen forklædt som skurken Kylo Rens soldater - de såkaldte stormtroopers - men i et interview med talkshow-værten Jimmy Fallon fortæller 'Star Wars'-stjernen Daisy Ridley, at det endte med at blive lidt akavet, da prinserne dukkede op til premieren.

De blev nemlig klippet ud af filmen.

27-årige Daisy Ridley, der i 'Star Wars'-filmene spiller det unge håb Rey, fortæller:

»De var med i den, men blev så klippet ud. Tom Hardy (Skuespiller, red.) var også med, og han var en fantastisk stormtrooper, men han blev klippet ud af filmen sammen med prins William og prins Harry.«

Hun griner og tilføjer:

»Da de så kom til premieren. Jeg tænkte 'Åh, det er akavet'.«

Daisy Ridley forklarer videre, at prinserne er højere end den gennemsnitlige stormtrooper. Især prins William er alt for høj.

Prince William, Duke of Cambridge and Prince Harry attend the European Premiere of Star Wars: The Last Jedi, at the Royal Albert Hall, London, Britain December 12, 2017. REUTERS/Eddie Mulholland/Pool
Prince William, Duke of Cambridge and Prince Harry attend the European Premiere of Star Wars: The Last Jedi, at the Royal Albert Hall, London, Britain December 12, 2017. REUTERS/Eddie Mulholland/Pool Foto: POOL
Vis mere

I interviewet kommer de også ind på, at 'James Bond'-skuespiller Daniel Craig var med i den forrige 'Star Wars'-film 'The Force Awakens'. Ligesom prinserne var han forklædt bag en stormtropper-maske.

»Da han så tog hjelmen af, tænke jeg, 'Wow, du er James Bond - hvad laver du her?'«

Derudover fortæller Daisy Ridley, at hun ikke måtte sige det til nogen, da hun for fem år siden fik sin rolle i 'Star Wars'. Hendes mor, far og søster vidste det, men ellers var der ingen, der måtte få noget at vide. Da hun så pludselig begyndte at gå i et dyrt træningscenter, som hun i princippet ikke havde råd til, vidste vennerne dog godt, at der var noget stort på vej.

Se hele interviewet her:

Prins Harry med sin stormtrooper-hjelm.
Prins Harry med sin stormtrooper-hjelm. Foto: Eddie MULHOLLAND
Vis mere