For rullende kamera sagde 52-årige Eva og 53-årige Carsten ja til at blive gift med hinanden i DR-programmet ’Gift ved første blik’.

Hurtigt efter blev stemningen lummer mellem de to, hvor Carsten fyrede op for en hed kontakt med sin hustru. Flere Twitter-brugere har sat spørgsmålstegn ved, om Carsten opførsel blev for meget i aftenens udsendelse.

Kort efter parret blev viet, tog Carsten på Evas numse og da bryllupskagen blev skåret, og Eva sagde, hun kun vil have en lille én, svarede Carsten, at det kunne han altså ikke love hende - med hentydning til hans penis’ størrelse. Hun svarede så, at det altså var kagen, hun mente. Så var stemningen ligesom lagt.

Efter Carstens tale til bruden kyssede det nybagte par en enkelt gang, og da Carsten stak hovedet frem til et kys mere, afviste Eva ham.

Eva fra 'Gift ved første blik'.
Eva fra 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions
Vis mere

Men det fandt han sig ikke i, og han stjal flere kys fra bruden.

Den bramfrie ægtemand har fået flere bruge på Twitter til at fare til tasterne.

’Shit mand, klapper vi numse på første date nu?,’ skriver brugeren Holm på Twitter.

En anden bruger bakker den holdning op:

52-årige Eva og 53-årige Carsten er nok det par, der har fået mest omtale i den igangværende sæson af 'Gift ved første blik'.
52-årige Eva og 53-årige Carsten er nok det par, der har fået mest omtale i den igangværende sæson af 'Gift ved første blik'. Foto: Marianne Overaa
Vis mere

’Spørg ALTID før du grabber that ass, Carsten,’ skriver Emilie Haug Rasch.

Også Carstens kys gik heller ikke ubemærket hen hos Twitter-brugerne.

’Carsten, stop med at prøve at stikke tungen ned i Evas hals, når hun siger nej!,’ skriver Maria Brus Pedersen, der bliver bakket op af Maja:

'Lige før man kan tale om et decideret overgreb, den måde Carsten går ind til det kys på stolen.'

Til B.T. forklarer Eva, at Carsten og hende ikke var på samme frekvens under bryllupsdagen.

»Jeg prøvede så vidt muligt at lukke af for det, for jeg brød mig ikke om det. Det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg synes, han var lidt for hurtig og lidt for fremme i skoene. Og her er jeg altså mere gammeldags,« siger Eva til B.T.

Carsten selv mener, at fordi de har den alder, de har og fordi, de var gift, måtte et ordentligt kys være det mest naturlige.

»Jeg synes, det der med kindkys er lidt ambivalent. Vi er voksne mennesker. Det kan godt være, man er nervøs, når man er 20’erne, men det burde vi ikke være i 50’erne,« siger Carsten.