Hvad skete der lige der?

Årets Oscar-uddeling endte med et stort antiklimaks.

Alle forventede, at den afdøde skuespiller Chadwick Boseman ville vinde prisen for 'Bedste mandlige hovedrolle', men i stedet gik prisen til Anthony Hopkins, der ikke var til stede i salen, og dermed sluttede showet så brat, at internettet efterfølgende gik amok.

'Værste Oscar-show nogensinde,' skrev en Brenda M. på Twitter.

'De byggede hele showet op omkring en Chadwick Boseman-afslutning, og så vandt Anthony Hopkins uden at dukke op,' skrev en Kyle Buchanan.

'En af mine venner sendte mig en sms, hvor han skrev: 'Okay, covid-19 har givet os det værste år i mands minde, det er kun passende, at det samme skete med Oscar,' skriver en tredje bruger, der kalder sig cantwait2b.

Brad Pitt med Yuh-Jung Youn som vandt 'Bedste kvindelige birolle'.
Brad Pitt med Yuh-Jung Youn som vandt 'Bedste kvindelige birolle'. Foto: POOL
Vis mere

Med danske briller var det en stor aften.

Først vandt Thomas Vinterbergs 'Druk' som ventet 'Bedste internationale film'. Herefter vandt Mikkel E.G. Nielsen 'bedste klipning' for sit arbejde med filmen 'Sound of Metal'.

Det er første gang, at en dansker vinder i den kategori, og på den måde blev det en historisk dansk Oscar-nat, hvor Thomas Vinterberg også var i spil som 'bedste instruktør', Elvira Lind var nomineret til 'Bedste kortfilm' – og Lolland kunne have jublet med, hvis Christopher Nolans 'Tenet' havde vundet 'bedste scenografi' (Flere scener er optaget omkring Rødbyhavn, red.).

Vinterberg med sin pris.
Vinterberg med sin pris. Foto: Chris Pizzello
Vis mere

På grund af corona-situationen blev showet afholdt med et minimum antal mennesker i selve salen, og uden særlige indslag blev det altså en fattig affære, hvis man spørger internet-kritikerne.