Fjerde film i den populære 'Alle for fire'-filmserie er på vej – med en ny skuespiller som den bærende karakter Timo.

Instruktør Rasmus Heide og komiker Mick Øgendahl har atter slået sig sammen og optager nu 'Alle for fire'.

Her vender den småkriminelle brødreduo Timo og Ralf tilbage, og denne gang skal der planlægges et kup til at vinde Timos ekskæreste Lonnie tilbage.

Dog er det ikke længere Rasmus Bjerg, der spiller broren Timo overfor Mick Øgendahl i rollen som Ralf som i de tre foregående film.

Rasmus Bjerg (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Rasmus Bjerg (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Rasmus Bjerg er blevet erstattet af Anders W. Berthelsen, der overtager hovedrollen som Timo.

Rasmus Bjerg har tidligere påtalt, at det er »fuldstændig udramatisk« og hans »eget valg«, at han ikke længere er med i filmserien.

»Jeg skal videre og forhåbentlig udvikles i andre og nye retninger,« understregede han.

Ligesom Anders W. Berthelsen er der flere nye prominente navne på rollelisten.

Blandt andre Ulf Pilgaard, Hella Joof, Lars Ranthe, Rasmus Botoft, Stephania Potalivo og Esben Dalgaard.

'Alle for fire' er ved at blive optaget nu og forventes at få premiere i vinterferien næste år.