Virksomheden Haugen-Gruppen AS Danmark tilbagekalder et parti økologisk kokosolie på grund af risiko for skimmel.

Kokosolien er solgt over hele landet, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er et parti økologisk kokosolie ved navn 'Green Choice Økologisk Kokosolie Virgin', som nu tilbagekaldes.

Idet der er konstateret skimmel i produkter fra det pågældende parti, er kokosolien ifølge Fødevarestyrelsen 'uegnet som fødevare'.

Den pågældende kokosolie er solgt i Normal- og Meny-butikker over hele Danmark.

De tilbagekaldte 'Green Choice Økologisk Kokosolie Virgin'-kokosolier har en nettovægt på 200 gram.

Det er kokosolier med nedenstående holdbarhedsdatoer og varepartinumre, som er tilbagekaldt:

  • Lotnummer: L20224 (Bedst før dato: 31-08-2024, 30-09-2024, 31-10-2024, 30-11-2024 og 31-12-2024)
  • Lotnummer: L20253 (Bedst før dato:  31-01-2024, 31-03-2024, 31-10-2024 og 31-12-2024)
  • Lotnummer: L20150 (Bedst før dato: 31-07-2024)
  • Lotnummer: L20192 (Bedst før dato: 31-08-2024)
  • Lotnummer: L20139 (Bedst før dato: 31-08-2024)
  • Lotnummer: L19176 (Bedst før dato: 31-08-2024)

Har du købt et af de tilbagekaldte produkter anbefaler Fødevarestyrelsen dig til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.