Hvad har Michael og Christina misforstået, og er numsebakterier klamme, hvis man ikke ved, de er der?

Det er blot to af de ting, vi undrede os over efter syvende afsnit af DRs populære datingprogram 'Gift ved første blik'

  • Er det nemmere at blive formand end at male en dør?

»Det er nemmere, jeg bare bliver formand, fjerner dørene og sætter nogle nye i,« slår Frederik fast, mens han fremviser en entredør, der er efterladt i en sørgelig forfatning, efter han havde givet op midt i et malerprojekt.

Og tanken ville da egentlig være spændende nok - hvis den altså ikke kom fra Frederik.

Frederik gav op og forsøgte at fjerne malingen igen, mens han var ved at male sin entredør.
Frederik gav op og forsøgte at fjerne malingen igen, mens han var ved at male sin entredør. Foto: Snowman Productions ApS
Vis mere

Faste seere af 'Gift ved første blik' vil vide, at den 29-årige deltager ikke ligefrem er en beslutningens mester.

Og da hans handlekraft ikke har rakt til at rydde lejligheden op denne dag, hvor hustruen er på besøg for første gang, er det tvivlsomt, om den ville række til et kandidatur til boligforeningens formandspost.

Men med tanke på den lavendelfarvede væg i Frederiks stue, er Maja nok godt tilfreds med, at han aldrig fortsatte sit malerprojekt i entreen.

»Så fremstår donutpuden og fadølspuden pludselig lidt mere afdæmpede,« siger Maja diplomatisk om væggen og de to gamle kendinge.

Frederik valgte at medbringe to særlige puder, da han flyttede ind hos hustruen Maja.
Frederik valgte at medbringe to særlige puder, da han flyttede ind hos hustruen Maja. Foto: Snowman Productions ApS
Vis mere

  • Er man ulækker, hvis ingen ved, man er det?

»Man skal sgu da ikke vaske sit undertøj og viskestykker sammen med sit tøj - det er kraftedeme da ulækkert. Så ryger dine numsebakterier videre på dit tøj,« siger Henriette til Claus, som går i selvforsvar og påpeger, at det jo ikke er ulækkert, hvis ingen ved, at det er vasket sammen.

Men jo, Claus. Jo, det er det.

B.T. har spurgt en professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi - og han er helt på bølgelængde med Henriette.

»Man kunne stille ham spørgsmålet: 'Men er det ulækkert ikke at vaske fingre efter toiletbesøg, hvor man har haft afføring, og så gå ind og give hånd til et helt selskab, hvis de ikke ved, man ikke har vasket dem?« siger professoren, Thomas Bjarnsholt, i sin guide til korrekt håndtering af 'numsebakterier', som du kan læse HER.

Claus og Henriette er ikke helt enige om, hvordan man vasker tøj.
Claus og Henriette er ikke helt enige om, hvordan man vasker tøj.
Vis mere

  • Hvorfor kørte Christina?

»Jeg har kørt, og Michael har sovet,« siger Christina, da hun stiger ud af bilen efter ankomsten til Lalandia, hvor de skal hygge og stå på skøjter.

Men hvorfor har hun egentlig det?

På bryllupsrejsen til Tarragona i Spanien blev det et problem for den fartglade Michael, at hans hustru måtte føre det lejede køretøj, da han havde glemt sit kørekort.

»Det er jo sådan lidt en mandeting. Du vil jo hellere gå og være kvinde,« forklarede han sin frustration.

Michael Sommer og hustru Christina Arenholdt Nielsen på deres bryllupsrejse.
Michael Sommer og hustru Christina Arenholdt Nielsen på deres bryllupsrejse. Foto: Snowman Productions ApS
Vis mere

Til B.T. fortalte han efterfølgende, at det ikke var fordi, han mener, kvinder kører dårligere bil end mænd.

»Jeg synes bare, det er en maskulin ting, og det er noget, som jeg forbinder med at være en gentleman,« forklarede han.

»Det er nok bare den måde, jeg er opdraget på. At køre er også en måde for mig at passe godt på min pige.«.

Derfor kan det undre, at han ikke følte behovet for at passe på sin pige på vejen til det lollandske feriecenter i ugens afsnit.

Hvilket bringer os til næste punkt:

  • Hvorfor er Christina og Michael uvenner?

Det ene øjeblik kan de ikke holde fingrene fra hinanden og siger 'skat, jeg elsker dig, skatter', som vi andre vasker underbukser (sorteret og på 60 grader naturligvis. Claus, vi kigger på dig.)

Det næste flytter de fra hinanden under stor dramatik efter en anspændt date med faldskærmudspring, og Christina lader bogstaveligt talt sin mand hænge i luften.

Men hvad i alverden er der sket, som har skabt så dårlig stemning, at Christina vælger at slå op med eksperimentet i en sms?

Der var vist noget med et flirteri med Christinas veninde på en speedbåd i sidste uge, som ikke blev vist på tv, men kun refereret.

Og et skænderi inden en studenterfest, som også kun blev refereret.

Og fem dage med daglige skænderier, som heller ikke blev vist på tv.

Og Michael, der - ifølge Christina -hele tiden, påpeger, hvad hun gør galt - og guess what? Det ser vi heller ikke.

»Der er mange misforståelser,« siger Christina om alle de øjeblikke, vi som seere aldrig får lov til at snage i.

Derfor er vi lige så forvirrede, som Michael er, da han siger:

»Det virker på mig som om, hun ikke ved, hvorfor jeg er sur. Det gør mig lidt forbavset, at hun ikke kan se det.«

B.T. ville gerne have spurgt Michael og Christina, hvad det er for nogle misforståelser, de konstant taler om. Men parret har ikke ønsket at give interviews denne uge.