»Jeg har det dårligt med ikke at have indflydelse på samme måde som før, og for at være åben og ærlig om det er det heller ikke noget, jeg har affundet mig med.«
Lars Løkke Rasmussen lægger ikke skjul på, at det var et hårdt slag i ansigtet at måtte forlade Venstre efter 40 år, fortæller han i ugens afsnit af 'Over Atlanten'.
Forinden var han blevet presset væk fra formandsposten efter et årti i spidsen for partiet, som han også havde repræsenteret som statsminister to gange.
Men det var 'vigtigt at holde fast i sin selvrespekt', som han skrev på Facebook, da han i sommeren 2019 annoncerede sin beslutning, som han begrundede med, at han som formand blev afskåret fra 'at diskutere og afprøve den politiske linje'.
Eller som han selv siger i 'Over Atlanten', som du kan se i klippet over artiklen:
»Et eller andet sted blev jeg jo smidt ud. Men det var jo mig, der sagde ... altså ... ja.«
Siden har han stiftet Det Politiske Mødested, som han i B.T. siden har bekræftet vil blive et politisk parti, som gerne skal figurere på stemmesedlen til næste folketingsvalg.
Men så klar i mælet var han endnu ikke, da han tilbage i december deltog i optagelserne til 'Over Atlanten'.
I søndagens afsnit af Kanal 5-programmet fortæller han, at året op til optagelserne har været en rutsjebanetur, og at han nu vil stævne ud fra Lanzarote sammen med tv-vært Felix Smith, kok Umut Sakarya, OL-svømmer Sarah Bro, bageskribent Ditte Julie Jensen og skuespiller Johannes Nymark for at definere sig selv og reflektere over sin fremtid.
»Det var da mærkeligt at stoppe som formand for Venstre. Der kommer et enormt, øjeblikkeligt tomrum fra at køre 100 kilometer i timen til at blive bremset op og køre ind i en mur,« siger han.
»Man bliver i tvivl om sig selv og hvad der skal ske,« siger Lars Løkke Rasmussen, der allerede dagen efter sit exit begyndte at skrive på den bog, 'Om de fleste og det meste', der udkom i august sidste år.
»Og lige pludselig var jeg oppe på hesten igen. Det var en lidt mindre pony i forhold til den araberhingst, jeg havde redet på før, men det var stadig op på hesten igen.«
