'Der findes andre mennesker, end dem der er danske. De bor i huler og slås hele dagen. Det har vi ligegodt aldrig nogensinde gjort. De varme lande er noget lort.'

Sådan har vi skrålet i 42 år. Men måske er det på tide at stoppe, mener Désirée Ohrbeck, der er dansker bosat i USA og pludselig blev helt forlegen, da hun hørte Shu-bi-duas udødelige klassiker 'Danmark' i DR-programmet 'Fællessang - hver for sig'.

»Jeg sad selv og skrålede med. Ordene kom ud af munden på mig, for jeg kendte jo sangen. Men da jeg så mine børns reaktion, kom jeg til at se mig selv udefra,« siger Désirée Ohrbeck, der er cand.mag. i dansk og tidligere lektor ved University of Washington i Seattle, hvor hendes børn også er vokset op.

»Jeg går ikke ind for at censurere, og jeg synes ikke, man skal slette historien eller redigere efter nutidens værdier. Men sangen er skrevet i en anden tid, og så bliver Shu-bi-dua bare billedet på en blindhed i samfundet. Vi sad alle der og skrålede glade med på den uden at stille spørgsmål. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen hos DR, der har sagt: 'Synes I egentlig, det er en passende sang i 2020?',« siger Désirée Ohrbeck, der første gang luftede sin holdning i et debatindlæg i Politiken.

Shu-bi-duas 'Danmark' er en parodi på danskernes fordomme og fremmedhad. Selvom der synges nedsættende om 'de varme lande', så er det danskernes ignorance, der i virkeligheden peges fingre ad.

»Det forstår jeg godt. Men der er mange måder at formulere det på. Og det er måske ikke alle, der forstå ironien i sangen, men bliver stødt af ordene. Sangen var ikke ment racistisk, da den blev skrevet, men i dag er den bare upassende og burde ikke være en del af et tv-program om fællesskab, for den virker ekskluderende.«

Ekskluderer man ikke netop folk ved at droppe en sang, fordi man på forhånd går ud fra, at de ikke forstår 'den danske ironi'?

»Der er mange sange fyldt med ironi og sarkasme, som man sagtens kan synge, som ikke er formuleret på 70'er-måden. Det er ikke, fordi vi ikke skal synge ironiske sange, vi skal bare tænke over, hvem vi synes, vi gerne vil være, og om vi i virkeligheden udtrykker det? Danskerne synes jo, vi er gode mennesker, men vi er også vokset op med ting, som man kunne tage under lup - som for eksempel denne sang.«

Du har fortalt, at fællessang fik dine børn til at spørge til danske ting, de ikke kendte, som efterskoler, kolonihavehuse og Melodi Grand Prix. Kunne programmet ikke også starte en diskussion om, hvad ironi og sarkasme er?

»Som gammel gymnasielærer er det jo en fantastisk diskussion at have. Det kræver bare, at dem, man snakker om, er til stede i rummet. Og det var de ikke. Så bliver det bare ekskluderende og provinsielt,« siger Désirée Ohrbeck.

»DR har bevidst prøvet at virke inkluderende i den første udsendelse. Der var repræsentanter for forskellige trossamfund, og kunstnerne havde forskellige farver. Det kan ikke passe, der er så stor en repræsentation, som kan få plads i programmet, men når man så panorerer ud til det danske landskab, hvor folk står og synger med, så er der ingen minoriteter. 'Fællessang - hver for sig' bliver mere 'hver for sig' end 'fælles'.«

Men DR kan jo ikke tvinge bestemte folk ud på altanerne.

»Det handler heller ikke kun om at bashe danskerne, Shu-bi-dua eller DR, men det er måske et mikroeksempel på, at integrationen ikke fungerer fuldstændigt. 'Fællessang' kunne have været et fedt integrationsprojekt, og DR som public service-organ gjorde det rigtige - men noget er gået galt,« siger Désirée Ohrbeck.

»Måske består redaktionen af medarbejdere med en indgroet dansk identitet, som slet ikke havde overvejet, at en sang som 'Danmark' kunne virke stødende. For det er det, der er problemet.«

B.T. har uden held forsøgt at få en kommentar fra Shu-bi-duas tidligere guitarist Michael Hardinger, der har skrevet 'Danmark'. Tirsdag medvirkede Désirée Ohrbeck dog i 'Go' Aften Live' på TV 2, hvor han og 'med-shubber' Jørgen Thorup blev stillet igennem.

»Og her sagde de det selv meget præcist. 'Det her er en 40 år gammel sang skrevet til danskerne'. Han bekræfter fuldstændig min pointe. Han er en hvid mand, der for 40 år siden skrev en ironisk og sarkastisk sang, men det er bare ikke der, vi er i dag.«

B.T. arbejder på en kommentar fra DR. Onsdag aften er DR endnu ikke vendt tilbage.