Hvad synes du om Ankerstjernes nye rolle som dommer i X-Factor?

På Twitter er de ikke imponerede over hans præstation ved andet liveshow, der sendes fredag aften på TV2.

'Kan vi stemme Ankerstjerne ud?' skriver Flemming Hostrup.

Det kan man selvfølgelig ikke, men han er ikke alene om at være utilfreds med den 34-årige sanger og nu også dommer i det danske X-Factor.

'Hjælp! Hvor i app’en stemmer jeg Oh Land og Ankerstjerne ud ?!?' skriver Stine, der heller ikke er oppe at køre over Ankerstjernes meddommer Oh Land.

Og andre ser tilbage på tidligere sæsoner med længsel:

'Hold op hvor jeg savner Lina Rafn og Rems i X Factor,' skriver brugeren AvMinArm.

Hvis man også savner den tid, så skal man gense sæsonerne fra 2008, 2009, 2014 og 2015.

Andre mente, at Ankerstjerne mest af alt var optaget af sig selv.

'Er det bare mig, der mener, at Ankerstjerne gerne vil høre sig selv?' skriver Dorthe Knudsen.

Med sig i andet liveshow har den unge sanger og dommer i X-Factor 2019 Live, Benjamin og Patrick.

Han har altså den unge kategori.