Den danske instruktør, Jonas Poher Rasmussen har ikke til meget til overs for Will Smiths opførsel til Oscar-prisen. Faktisk mener han, at man burde have fjernet Smith fra scenen.

»Han burde jo være blevet ført bort, som enhver anden var blevet,« skriver Jonas Poher Rasmussen i en kommentar til B.T.

Søndag nat gik Will Smith amok, da Chris Rock i en tale lavede grin med Smiths hustru, Jada Pinkett Smith, der lider af en hårsygdom. Han råbte bandeord efter Rock og stormede på scenen og gav ham en lussing foran hele verden.

Og den Oscar-nominerede Jonas Poher Rasmussen, der instruede den danske film, 'Flugt', sad selvfølgelig i salen og kunne følge med i skandalen.

Will Smith i karambolage med Chris Rock.
Will Smith i karambolage med Chris Rock. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Efterfølgende holdt Will Smith en tårevædet tale, hvor han forsøgte at forklare, hvorfor han langede ud efter Rock. Men den køber Jonas Poher Rasmussen ikke.

»Det var en mærkværdig tale at holde i forhold til at retfærdiggøre sin handling,« uddyber Jonas Poher Rasmussen, der dog også kalder Rocks kommentarer om Jada Pinkett Smith 'grove'.

»Men det undskylder ikke hans opførsel,« tilføjer han.

Han mener dog ikke, at man kan bedrejde det amerikanske filmakademi.

»Jeg kan godt forstå forvirringen i situationen, og at akademiet ikke nåede at handle inden for det korte tidsinterval, der gik fra hændelsen til showet var ovre. Det var en vanvittig situation,« lyder det fra danskeren.

Natten til tirsdag dansk tid gik Will Smith ud og undskyldte på sin instagram-profil i et langt opslag.

»Jeg vil gerne undskylde offentligt til dig, Chris. Jeg gik over stregen, og jeg tog fejl. Jeg er flov og min handling afspejler ikke den mand, jeg gerne vil være. Der er ikke plads til vold i en verden af kærlighed om omsorg,« skriver han blandt andet i opslaget.

B.T. har mødt Jonas Poher Rasmussen på Gravité Café på Sunset Boulevard i Los Angeles.
B.T. har mødt Jonas Poher Rasmussen på Gravité Café på Sunset Boulevard i Los Angeles.
Vis mere

Poher Rasmussen var også skuffet over, at der ikke var mere indhold i Oscar-talerne generalt.

»Det, der ærgrer mig mest er, at jeg ikke fik mulighed for at holde min tale og sætte fokus på et vildt aktuelt emne, hvordan vi i fremtiden skal hjælpes af med at skabe et mere menneskeligt billede af af flygtninge, uanset om de er fra Ukraine, Afghanistan, Syrien eller Myanmar,« siger han.

Oscar-prisen har fået kritik for slet ikke at sætte nok fokus på Ukraine. Det eneste indslag, der handlede om Ukraine, var et ultrakort segment med skuespilleren Mila Kunis.

»Jeg følte, at de taler, der blev holdt var ret indholdsløse i forhold til, hvilken situation verden står i lige nu,« siger han.

'Amin' er det opdigtede navn på Jonas Poher Rasmussens ven.
'Amin' er det opdigtede navn på Jonas Poher Rasmussens ven.
Vis mere

Han er ikke i tvivl om, at hans tale netop ville have ændret det.

»Der kunne min tale have givet lidt tyngde og relevans,« lyder det fra ham.

Danmark fik desværre ingen priser ved søndagens Oscar-fest. Vi var eller nomineret hele fem gange  - og Jonas Poher Rasmussens 'Flugt' i hele tre kategorier.

»Jeg var skuffet i to drinks tid, men nu er jeg helt utrolig stolt over alt det, vi har opnået,« lyder det fra Jonas Poher Rasmussen.