Tv-værten Ulla Essendrop tager en pause fra 'Aftenshowet'.
Det skriver hun på Instagram.
»Efter påske sætter jeg 'Aftenshowet' på pause, og tager et stint hos de gode folk på DR-nyheder, hvor der venter spændende opgaver,« skriver hun og fortsætter:
»Først skal jeg vænne mig til at stå op før hanegal, så jeg kan være frisk, opdateret og klar til at byde seerne velkommen til dagens første TV-Avisen.«
I opslaget fortæller hun ikke noget om, hvor lang pausen kommer til at vare, eller om der er decideret planer for at vende tilbage.
Opslaget har givet hende en masse medvind og lykønskninger på vejen.
Blandt andet fra kollegaer og tv-værterne Lasse Sjørslev og Abdel Aziz Mahmoud.
Det er dog ikke kun kollegaer, som ønsker hende tillykke, men også seere som også kommer til at savne hende i 'Aftenshow'-studiet.
B.T. arbejder på en kommentar fra Ulla Essendrop.