Først skabte en video, hvor de begge kaldte det et 'ick' at være feminist vrede på nettet.

Herefter måtte de to 'Bachelor'-gutter, Christian og Nicklas, undskylde i en video, der om muligt har fået endnu mere opmærksomhed.

»Der har været mange reaktioner, det er klart. Men jeg synes, det er ærgerligt, fordi det simpelthen skyldes ren og skær uvidenhed,« lyder det fra den ene af de to, Christian Ulrik Hansen, til den fremmødte presse inden fredagens 'Vild med dans'.

I B.T.s mediepodcast 'Q&Co.' sætter vært Henrik Qvortrup blandt andet spørgsmålstegn ved, om videoen egentlig er optaget i TV 2's lokaler eller i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

På nettet tager flere også tyk pis på videoen - herunder komiker Rasmus Wallbridge - fordi mange mener, det lyder som om, at TV 2-profilerne er blevet tvunget til at lægge sig fladt ned på video.

Men sådan ligger landet ikke, mener Christian Ulrik Hansen.

»Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, det ligner, det er opsat. Men det er det ikke. Det er mig og Nicklas, der gerne vil cleare den ret hurtigt, fordi der er tale om en ren og skær misforståelse,« siger han.

Men er det jer, der bringer det til bordet og siger, at I gerne vil sige undskyld, eller spørger TV 2 jer?

»Jeg sagde faktisk, at jeg gerne ville lave en video til min egen profil, og så var TV 2 også klar på det, så vi lavede den sammen i stedet.«

Det var ikke kun Henrik Qvortrup, der stillede sig kritisk overfor beslutningen om at lave undskyldningsvideoen.

Det kan du læse meget mere om HER, eller du kan høre hele podcasten herunder.

Q&CO på B.T.

TV 2s guldkalve er havnet i en shitstorm. For i forrige uge udkom Ekstra Bladet med en video med dette års bachelorer fra TV-programmet Bachelor på TV 2, Christian og Nicklas. Her svarede de på en masse hurtige spørgsmål om såkaldte icks ved kvinder. I den sammenhlng kom de til at sige, at de havde det stramt med, hvis man er feminist – og i øvrigt koger sin menstruationskop i en madgryde. Særligt feminist-kommentaren har udløst et ramaskrig på nettet. Og et par dage senere skulle de stå skoleret i TV 2 Echo. Eller hvad? Videoen har i hvert fald fået EB’s René Fredensborg til at spørge, om TV 2 har været på inspirationsrejse til Nordkorea. Vi sender spørgsmålet videre til TV 2 i dagens afsnit. Og så spørger vi også TV 2, om de har gjort sig skyldige i det samme, som det, de har konfronteret Inger Støjberg med. Det handler om skolelukninger og videoer foran skoler, der slet ikke er lukningstruede. Vi spørger, hvem der ler sidst, når begge parter er i studiet. Krisen på JP og den endnu større krise på BBC vender vi også. Sidstnævnte er nemlig en af de helt store. En skamklipning af Trump har kostet to topchefer på BBC jobbet. Vi udlægger skandalen i selskab med tidligere Storbritanniens-korrespondent Lone Theils, inden vi vender blikket mod DR. For er det bare et spørgsmål om tid, før Danmarks Radio står i samme situation? Eller er det allerede for sent? Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Jonas Kuld Rathje, Chefredaktør, Ingeniøren - Teknologiens Mediehus Journalist: Maria Asmine Dam  Gæster:  Jon Hasselbalch Mikkelsen, chefredaktør på TV 2 Nyhederne  Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne  Rene Fredensborg, journalist og lederskribent på Ekstra Bladet  Marie-Louise von Holstein, chefredaktør på TV 2 Nyhederne og TV 2 Echo  Lone Theils, tidligere korrespondent i London  Producer: Frederik Riis-jacobsen og Maria Asmine Dam  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne