Tættere på målstregen kommer man ikke.

Semifinalen i 'Vild med dans' blev endestationen for Emili og Mads i 2020-udgaven af TV2s danseprogram.

Med det forjættede land, finalen, i udsigt i næste uge, kommer man derfor ikke tættere på en finaleplads end muligheden i aften. Og derfor var det en ærgerlig Emili Sindlev efter afstemningen.

»Jeg er rigtig ked af, at det stopper. Hold op hvor har det været en fest,« siger en tydlig berørt Emili Sindlev.

Influencer Emili Sindlev og Mads Vad. Vild med dans semifinale, program 11 på TV2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i Vild Med Dans sæson 17 i København, lørdag den 12. december 2020. **POOL via Ritzau Scanpix: Anvendelser faktureres ikke** (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/pool)
Influencer Emili Sindlev og Mads Vad. Vild med dans semifinale, program 11 på TV2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i Vild Med Dans sæson 17 i København, lørdag den 12. december 2020. **POOL via Ritzau Scanpix: Anvendelser faktureres ikke** (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/pool) Martin Sylvest

Med det ovennævnte pars exit, er de tre øvrige par Merete og Thomas, Albert og Jenna samt Nukaka og Silas i stedet videre og kan stille og roligt forberede sig på glimmer og glamour i en spændende finale næste lørdag.

Finalen er før i tiden blevet afholdt i Forum i Horsens. Sådan bliver det dog ikke i år.

Ligesom så mange andre i verden er finaleplanerne i år anderledes på grund af corona, og finalen foregår derfor i det vanlige studie på Østerbro i København lørdag 19. december.

Emili og Mads er det niende par, der er blevet stemt ud af 'Vild med dans'.

I alt deltager 12 par.