Vært Maria Fantino skød årets 'X Factor'-liveshow i gang ved at entre scenen i en kropsnær kjole, der viste hendes gravide mave frem.
»Det var for at vise, at hvis nogen skulle være i tvivl, så er det altså, fordi jeg er gravid,« fortæller hun efter fredagens liveshow og tilføjer, at hun har mødt tvivlere undervejs.
»Der er nogen, der ikke havde hørt det (At hun er gravid), hvor man godt kan mærke det. Nu er jeg heldigvis kommet så langt, at nu begynder der ikke at være så meget tvivl.«
»Men for et par uger siden kunne man godt se, at folk, der ikke vidste det, nogle gange kiggede lidt ekstra på ens krop. Hvor de tænkte 'er der et eller andet der har ændret sig'?.«
Det er første gang, at Maria Fantino skal være mor, og i den forbindelse er det kommet bag på hende, hvilken måde maven ændrer sig.
»Jeg vidste ikke – fordi det jo er første gang, at jeg er gravid – men man starter ikke ud med en rund mave. Man starter med, at man vokser nederst på maven – som ikke er det mest flatterende.«

»Så jeg er meget glad for, at den langsomt er begyndt at runde sig ud nu.«
Hun tilføjer:
»Og så er det en fremragende undskyldning for at spise en virkelig stor aftensmad.«
Er der ellers noget, du spiser ekstra meget af for tiden?
»Nej, jeg har været ret heldig. Jeg spiste meget oksekød, indtil jeg kom på jernpiller. Og så har jeg haft meget lyst til thaimad, men det laver jeg i forvejen selv.«
Her kan du læse B.T.s dom over årets første 'X Factor'-liveshow.