Det var først, da både spiserør og tænder havde fået massive syreskader, og der begyndte at komme blod med, at Maria Brask Mainz erkendte, at det ikke var normalt at afslutte sine måltider med at kaste op.
Alligevel kan TV 2-kendissen ikke lade være. Nogle gange sker det et par gange om ugen. I dårlige periode kan det være flere gange om dagen.
»Først tænker man: 'Fedt, nu har jeg ikke alle de kalorier i maven', men bagefter kommer tankerne: 'Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?' Og så får jeg det så elendigt, at jeg spiser endnu mere,« fortæller den 23-årige 'Årgang 20'-mor til B.T.
»Og når man kaster op, bliver man hurtigt sulten igen. Så det er en ond cirkel.«
I ti år har hun holdt sin spiseforstyrrelse hemmelig, og da hun tirsdag aften åbent fortalte om bulimien i sæsonpremieren på 'Årgang 20', hørte flere af hendes nærmeste om det for første gang.
Hun har nemlig været flov over ikke 'at være normal'. Bange for, at folk ville tænke, at hun da ikke er tynd nok til at lide af en spiseforstyrrelse. Og at hun bare kan tage sig sammen og træne.
Derfor håber hun, at hun med sin åbenhed kan skabe en forståelse for sygdommen bulimi, der skønnes at ramme to procent af alle kvinder.
Selv blev Maria Brask Mainz introduceret til lidelsen i 8. klasse, da hun fik en veninde, som kastede op efter alle måltider. Det var en smart måde at tabe sig på, tænkte hun, og i starten betragtede hun det som en nem slankekur.
Hun behøvede ikke at træne eller tælle kalorier, og kom hun til at spise noget usundt, kunne hun jo bare stikke en finger i halsen. Det var dog ikke, fordi kiloene ligefrem raslede af hende. Men det kunne jo ikke skade at give det et ekstra forsøg.
Lige indtil hun for tre år siden blev spurgt af sin tandlæge, om det var fordi hun drak for meget sodavand, at hendes tænder havde fået syreskader.
Det var det, løj hun, mens hun i stilhed erkendte, at hun var i færd med at smadre sin krop og havde brug for hjælp. Den fik hun på Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.
I begyndelsen gik det godt. De mange samtaler i både gruppeforløb og individuelle forløb hjalp. Ikke mindst da Maria Brask Mainz undervejs blev gravid med sit og kæresten Daniels første barn, Louie. For da maven voksede, voksede også lysten til at gå i stramt tøj, fordi hun endelig havde en god undskyldning for ikke at være tynd.
Samtidig tillod hun sig selv at spise, hvad hun havde lyst til, fordi hendes sygdom ikke skulle gå ud over det lille menneske i maven. Da hun holdt op med at nægte sig selv noget, forsvandt også lysten til at spise mere af 'det forbudte'.
Men efter fødslen, hvor kroppen havde ændret sig drastisk, vendte opkasten tilbage. Samtidig blev Louie meget nyresyg og udviste senere symptomer på noget andet, og under et opslidende år med hospitalsbesøg, operationer, udredning og uvished havde Maria Brask Mainz ikke kræfter til at prioritere sit eget helbred.
»Jeg kæmper stadig. Når jeg har det rigtig dårligt, tænker jeg: 'Må jeg ikke godt blive gravid igen?' Det er den eneste gang i mit liv, jeg har hvilet i min krop,« siger Maria Brask Mainz, der efter at Louie for nylig endelig fik sin diagnose, infantil autisme, har besluttet at starte i behandling igen i 2022.
For selvom hun udmærket er klar over, at hun skal holde op med at kaste op, så kan hun ikke.
»Hver gang siger jeg: 'Okay, jeg starter i morgen', men så går det hurtigt galt, og så slår jeg mig selv oven i hovedet og siger: 'Nåh, det kan jeg så heller ikke finde ud af'. Og så går jeg på alle mulige åndssvage kure, som gør mig megasulten, så jeg ender med at vende tilbage til den nemme løsning igen,« siger hun.
Selvom det hele kan lyde lidt trist og svært, så er Maria Brask Mainz optimistisk for fremtiden. Ikke mindst fordi hun har Daniel Brask Mainz ved sin side.
I begyndelsen var han skeptisk – ja, nærmest sur – når hun gik til ekstremerne. For hvorfor kunne hun ikke, som ham, bare spise sundt og løbe en tur? Men efter at have været med hende til terapi har han fået en forståelse for den måde, hendes hjerne fungerer.
Hun håber nu, at hun ved at afsløre sin store hemmelighed på tv kan hjælpe andre til at opnå den samme forståelse.
