Krigen ramte kongehuset: Dronning Elizabeths grandfætter blev brutalt myrdet

Den 29 fod lange båd var blot få hundrede meter fra kysten i den lille idylliske fiskerby. 'Shadow V' var den navngivet. Solen skinnede. På land kunne de stadig se de vinkende hænder fra de kåde tvillinger om bord, som skulle på fisketur med deres bedstefar. Pludselig lød en voldsom eksplosion efterfulgt af skrig. Kroppe fløj op i luften.

»Det ene øjeblik var båden der. Det næste lå den splintret som tændstikker i vandet,« som et øjenvidne fortalte.

Tre døde dén sommerdag i 1979, heraf en af tvillingerne og deres bedstefar. Yderligere en døde af kvæstelserne dagen efter. Mange græd. Andre lo.

»Vi gjorde ved ham, hvad han har gjort ved andre hele sit liv,« lød det i en udtalelse fra gruppen bag attentatet. Eller 'henrettelsen', som de selv kaldte den. Af ham, de ville have ram på. Dronning Elizabeths grandfætter lord Mountbatten.

Netflix-serien 'The Crown' kaster lys over attentatet på lord Mountbatten og giver et lille indblik i dén krig, han blev et offer for: den blodige frihedskamp mellem den nordirske oprørsbevægelse IRA og det britiske overherredømme. Som kongehuset om nogen repræsenterede.

Bevægelsen, som kaldes en af de mest brutale oprørsbevægelser i Europas historie, blev stiftet helt tilbage i 1918, og kampen for et selvstændigt og forenet Irland er en af de længstvarende og mest blodige.

Kampen mellem dem og den britiske hær var ofte ubønhørlige. Og de blev fra 1940'erne endnu mere blodige, da bombeattentater blev taget i brug som pressionsmiddel.

Syv år før attentatet på lord Mountbatten indtraf dén tragedie, som mange kun kender fra rockbandet U2's hit af samme navn. 'Bloody Sunday'. Den blodige søndag, hvor britiske styrker gik til angreb på en stor gruppe demonstranter i den nordirske by Derry.

14 blev dræbt – heraf mange kun store drenge – mens de flygtede fra politiet. Alle var de ubevæbnede.

Volden og hadet til overherredømmet eskalerede. 1.600 bombeangreb lavede IRA alene dét år.

Fjendelisten blev gentaget i versaler. Ud over de britiske politikere, hæren og politiet stod også de kongelige på den. Og ikke mindst den højt dekorerede krigshelt lord Mountbatten.

Når han var en særlig torn i øjet på IRA, skyldtes det ikke kun hans indsats i såvel Første som Anden Verdenskrig, men også hans tilstedeværelse i Irland.

Mountbattens sommerresidens lå nemlig i den nordvestlige del af Irland, blot 19 kilometer fra grænsen til Nordirland. Dér tilbragte han og familien de fleste af deres ferier. Og sommeren 1979 var ingen undtagelse.

Det havde ellers ikke skortet på advarsler om, hvor farligt det var for familien at benytte slottet i Mullaghmore. Ikke mindst efter, at det året før var kommet frem, at IRA havde forsøgt at myrde ham, mens han var om bord på sin båd. At det kun var det dårlige vejr den dag, der forhindrede snigskytten i at udføre missionen.

Alligevel nægtede lord Mountbatten at omgive sig med sikkerhedsvagter.

»Hvem fanden gider slå en gammel mand ihjel?« lød 79-årige Mountbattens reaktion blot.

Men det gad de.

Regnen havde stået ned i stænger i adskillige dage. 27. august var der varslet solskin. Masser af det. Lord Mountbatten ville på fisketur i den grøn- og hvidmalede 'Shadow V'.

Børnebørnene, de 14-årige tvillinger Nicholas og Timothy, som var prins Charles' gudsønner, var begejstrede. Men også Mountbattens datter, hendes mand og svigermor ville med. Den 15-årige skibsdreng og ven af familien Paul var selvskreven.

Sent på formiddagen gik de syv om bord på 'Shadow V' til, hvad der skulle være en hyggelig familieudflugt. Det var helligdag, mange lokale og sommergæster stod på kajen og vinkede, da de stak til søs under den strålende sol.

Men hvad ingen af dem vidste, var, at 31-årige Thomas McMahon – mangeårigt IRA-medlem – samme nat havde været om bord. At han havde plantet 25 kg fjernstyret sprængstof på 'Shadow V'.

Klokken 11.30, mens båden stadig var synlig fra land, trykkede han på udløseren.

Lord Mountbatten var stadig i live, da en nærliggende fiskerbåd trak hans krop op af vandet. Hans ben var næsten sprængt af.

Inden de nåede i land, var han død. Det samme var barnebarnet Nicholas og vennen Paul. Resten af selskabet var i kritisk tilstand, da de blev bragt til det lokale hospital. Og dagen efter døde den 83-årige lady Brabourne af sine kvæstelser.

»Det er, som om vi har mistet en nabo. Og det frygtelige er, at det på grund af urolighederne vil være Irlands skyld,« sagde en grådkvalt sygeplejerske om lord Mountbattens død og tilføjede så:

»Hvornår stopper det her blodbad?«

For IRA var det en sejr. Dagen, hvor overherredømmet fik igen af samme skuffe, som de i årtier havde udsat den nordirske befolkning for.

»Den hyldest, der nu vil tilgå lord Mountbatten, vil stå i skarp kontrast til den apati, som den britiske regering og folket har udvist over de 300 døde britiske soldater og de irske mænd, kvinder og børn, der døde i hænderne på deres styrker,« hed det i IRA's officielle udtalelse.

Lord Mountbatten fik en storslået hyldest i døden. »En adelig med et menneskeligt ansigt« blev han kaldt. Og måske var det derfor, at vinden vendte. At selv det nordirske folk begyndte at vende ryggen til de metoder, der blev taget i brug, og dermed tvang IRA til at ændre strategi.

Men først i 1998 – 80 år efter, at IRA blev stiftet – blev freden en realitet. Kampene havde kostet mere end 3.600 mennesker livet.

Kilder: New York Times, BBC, History.com