Mandag var ikke kun en fantastisk dag for tv-kanalen CBS, fordi hele 17 millioner amerikanere så med, da den sendte det eksklusive interview med prins Harry og Meghan Markle.
Kanalen er nu blevet så populær, at viksomheden bag har oplevet en voldsom stigning på dens aktiekurs. Således er ViacomCBS-aktien steget med hele 12,7 procent på meget kort tid.
Samtidig ligger prisen per aktie nu på cirka 520 danske kroner.
Det er ny rekord for selskabet bag kanalen, og du kan se det illustreret herunder:

Selskabet ViacomCBS, en fusionering af de to medievirksomheder Viacom og CBS, har kun eksisteret som sammenlagt enhed siden 2019.
Udsendelsen med interviewet, hvor parret forklarede deres beslutning om at træde tilbage, varede i to timer og havde flere seere end for eksempel videotransmissionen af NFL, hvor så mange ser med hvert år, at reklamerne undervejs sælges for flere millioner.
Prins Harry og Meghan Markle sad overfor Oprah Winfrey, som lavede interviewet.
Her fortalte de blandt andet om, at det britiske kongehus før fødslen af deres søn Archie ifølge parret var bekymret for, hvilken hudfarve han ville have.

Meghan Markle fortalte også om en periode, hvor hun grundet presset fra medier og familie ikke havde lyst il at leve længere.
Øverst i artiklen kan du se en trailer fra interviewet, som også kan ses på den danske udbyder Viafree.