Oprah er interviewets store vinder. Taberne skal findes blandt de kongelige på begge sider af Atlanten.
Nogle gange er man med det samme klar over, at man ser et stykke historie, mens det foregår. Sådan er det med Oprah Winfreys interview med hertugen og hertuginden af Sussex. Det levede fuldt op til hypen.
Oprah er en mester i at få folk til at åbne op, og dette var ingen undtagelse. Sjældent, hvis nogensinde, er så meget af kongehusets snavsede undertøj blevet udstillet for et globalt publikum. Vel at mærke, så hængte Harry og Meghan af egen fri vilje det snavsede undertøj til skue.
Interviewet vil blive diskuteret og endevendt i årevis – så dramatiske er historierne, så vilde er påstandene. Skåret ind til kernen, så beskyldes det britiske kongehus, eller rettere kongehuset som institution, for at være både umenneskeligt, ukærligt, racistisk og kvindefornedrende.
Harry og Meghan fremstår ærlige, men også relativt naive, som de sidder der hånd i hånd i en frodig californisk have. Det er Meghan, der fører ordet og kniven, det meste af tiden. Og selvom parret forsøger at skjule navnene på dem, der anklages, så gør det måske næsten ondt værre. For i stedet for at udstille brodne kar i kongehuset, så kommer hele huset, ja, det britiske monarki under anklage.
Meghan Markle er tydeligt bevæget undervejs, og Oprah Winfrey gør sit bedste for at give hele seancen ekstra farvelade med lange kunstpauser, hver gang der bliver sagt noget særlig sprængfarligt. Det er dygtigt og meget amerikansk, og dette clash mellem det amerikanske og det britiske er helt centralt i interviewet.
Oprah Winfrey laver ikke kritiske interview. En vigtig del af et sådant ville indebære, at intervieweren virkelig gik parret på klingen. Hvorfor er de endt, som de er? Har de ikke selv en del af skylden for den tragiske udvikling?
Det er ikke Oprahs ærinde. I stedet får vi præsenteret historien om et elskeligt par, der er flygtet til Californien for at blive fri for en livsfarlig britisk tilværelse. Optagelserne er lækre, der er familienærhed i hønsegården for bortløbne høns og ægte følelser parret imellem. De har bogstaveligt talt fundet lykken i The Land of The Free.
Man under de unge elskende friheden. Men en del af problemet omkring hele det triste forløb er, at man kan have sin tvivl om, hvorvidt de faktisk kommer til at opnå denne frihed. De vil givet kunne færdes frit blandt jetsettet i Hollywood, men paparazziene og sladderpressen slipper de ikke for.
Tværtimod, så er Harry og Meghan nu blevet et endnu hottere globalt sladderobjekt. De vil blive jaget vildt, når de forlader den bevogtede bolig, som lukrative aftaler med medieselskaber har sikret dem.
Det ene gyldne fængsel skiftes altså ud med et nyt, og selvom man ikke kan lade være med at have stor forståelse for deres situation, så er det svært ikke også at undre sig over, at de ikke har set det alt sammen komme.
Interviewet er allerede sikret sin plads i de kongelige historiebøger. Spørgsmålet er, om det så bliver ved det, eller om sociale medier og hunger efter mere fra samme skuffe yderligere vil eskalere krisen? Bliver det tilfældet, vil både de unge udfordrere og den institution, de angriber, blive langtidstaberne.
Oprah Winfrey er showets ubestridte vinder. CBS har tilsyneladende måttet betale Oprahs selskab op mod 50 millioner kroner for ulejligheden.
Det er dog pebernødder og rigeligt pengene værd. Interviewet er solgt til mere end 65 lande.
Hver af de mange reklameblokke undervejs kostede mange millioner – og mon ikke CBS får spundet endnu mere guld på fødselshjælpen af dette fuldbyrdede royale ungdomsoprør.
Det er hamrende godt skruet sammen, og Oprah får mere ud af dem, end hele den britiske presse ville have kunnet på 10 år.
