Kære læser. Undskyld! Jeg har nu hver dag i december skrevet om 'Tinka og Kongespillet', og du har anklaget mig for at sprede dårlig stemning, spilde tiden og decideret ødelægge julen.
Det var nu aldrig meningen. Jeg holder meget af TV2's eventyrlige julekalender, der har kvaliteter nok til en tredje sæson, og netop derfor har det været sjovt i år at overfortolke og finkæmme hvert eneste minut.
Og kom nu. En julekalender er vel ikke kun for småbørn og Ford-forhandlere? Nej, lad os nu tage et blik på det store juleaftensafsnit.
Har du endnu ikke fået set afsnit 24, så vent med at læse videre, for jeg kommer til at afsløre til højre og venstre, og jeg kan allerede nu fortælle, at det selvfølgelig ender godt – medmindre man holdt med Ingi-trolden.
Tinka og Lasse var igen-igen i krise. Lasse synes pludselig, det er alt for overvældende at være ven med en nissedronning, og derfor kørte finalespændingen på, om de mon fandt sammen igen.
Resten af flokken var der kommet styr på. Farmor Maja havde fundet en ny kæreste og en mening med pensionisttilværelsen, Nille og Mikkel kunne endelig flette julehjerterne sammen, og Grot og Birk er bare blevet allerbedste venner.
På toppen af ensomhedens tårn var det både smukt og trist, da Tinka måtte nøjes med at holde lillesøster Astrid i hånden, mens himlen lyste magisk op.
Lillesøsteren har det meste af julekalenderen været god til at skubbe på, når de voksne har kæmpet med kærligheden, men lige her var hun bare mest en klods om benet. Møgunge.
Fik Mikkel egentlig nogensinde færdiggjort de møbler, han skulle? Nå, det var nok ikke så vigtigt.
Til sidst kom der fart på handlingen, da Tinka var på vej ud ad bagdøren, og Nille fik advaret Lasse, så vi til sidst fik den rørende finale med Lasse mentalt i knæ.
»Jeg er bange. Jeg er bare helt almindelige Lasse. Jeg skulle bare spille musik og finde ud af, hvad jeg skal med mig selv, og så kommer du pludselig med det her helt vilde eventyr og kæmpestore ansvar, og så blev det bare for meget,« kom det fra den følsomme fyr.
Og så var Tinka ligeså solgt som en Tinka-nissehue, formentlig ligesom resten af julekalender-Danmark.
Ingi så vi kort i hendes fangetårn. Hun ender sine dage som vanvittigt skyggemonster iført brudekjole og synligt troldeøje. Prins Filias sluttede med munden på vid gab efter Tinkas indførelse af demokrati i nisseland.
Er prins Filias mon klar på et nyt statskup? Nu hvor han er fri igen, kan man sagtens forestille sig en tredje og afsluttende 'Tinka'-julekalender, hvor han forsøger en sidste gang.
'Tinka og Kongespillet' har overordnet set været en stor fornøjelse.
Der var lidt startproblemer i de første afsnit, hvor man lige skulle vænne sig til flere af de nye karakterer, ligesom selve prøvelserne i Kongespillet var lidt til den uopfindsomme side.
Men jeg lærte at holde af tegneseriefigurer som Grot og Aamund, der heldigvis viste sig at have flere sider, og fortællermæssigt var der konstant godt fart over feltet.
Man kunne sagtens have forestillet sig, at Tinka og Lasse ville slutte eventyret med et kys i den romantiske juleaftens-sne, men det eventuelle scenarie valgte man at udskyde til en anden god gang.
Vi må se, hvad der sker.
Glædelig jul!
