Nye jeans, glitrende smykker, bedre fodtøj.

Fremover skal det være nemmere at købe varer direkte via Instagram-appen.

Det sker som et led i Facebook-stifter Mark Zuckerbergs plan om at tjene flere penge på handel og betalinger frem for næsten reklamer alene, som det er tilfældet i dag, skriver The Verge ifølge Finans.dk.

Tidligere har brugerne - for at afslutte et køb - skullet igennem et pop op-vindue på forhandlerens hjemmeside.

Det betyder, at brugerne er mere tilbøjelige til at forlade deres 'indkøbskurv'.

Instagram håber, at man ved at lade fok afslutte deres køb inde i selve appen kan øge brugernes lyst til at bruge det sociale medie til at shoppe.

Mere end 20 forskellige brands har allerede meldt deres interesse for Instagrams nye fremtidige funktion.

Herunder Nike, Addidas, Dior og H&M.