Shiba-hunden blev et internet-fænomen i 2013. Og hunden blev ansigtet på Dogecoin, der samme år blev skabt som et satirisk indslag i snakken om kryptovalutaer.

Nu er morskaben blevet til ramme alvor.

Dogecoin er siden nytår eksploderet i værdi.

Hvis du havde investeret 10.000 kroner i kryptovalutaen, da du sprang ind i det nye år, ville du i dag sidde på en formue på 1,4 millioner kroner. Det skriver Finans.dk.

Elon Musk, stifter af Tesla.
Elon Musk, stifter af Tesla. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Vis mere

Dogecoin blev skabt som en parodi på bitcoin, men er nu blevet hele 520 milliarder kroner værd.

Ved årsskiftet kostede én Dogecoin beskedne 0,0046 dollar. I dag skal du lægge 0,67 dollar for en enkelt Dogecoin.

Alene den seneste uge er værdien mere end fordoblet, og Dogecoin er nu ifølge Finans.dk den fjerdestørste kryptovaluta i verden målt på markedsværdi.

Der har den seneste tid været voldsom hype om Dogecoin. Ikke mindst efter Tesla-milliardær Elon Musk har tweetet om Dogecoin og kalder sig selv for ’Dogefather’.

Tyler and Cameron Winklevoss fik ideen til et social netværk på Harward. De anklagede Mark Zuckerberg for at have kopieret deres idé. De har indgået et millionforlig med Zuckerberg og er siden blevet milliardærer på kryptovaluta.
Tyler and Cameron Winklevoss fik ideen til et social netværk på Harward. De anklagede Mark Zuckerberg for at have kopieret deres idé. De har indgået et millionforlig med Zuckerberg og er siden blevet milliardærer på kryptovaluta. Foto: Lucas Jackson
Vis mere

Samtidig er handlen med Dogecoin blevet bredt ud til flere handelsplatforme, som før havde afvist valutaen, blandt andre platformen Gemini, som Facebook-tvillingerne Tyler og Cameron Winklevoss står bag.

Tilbage i 2013 tog det kun skaberne af Dogecoin tre timer at programmere og lancere den nye kryptovaluta.

Valutaen tog tog afsæt i et meme på internettet af et billede af en shiba-hund.

Analytikere vurderer ifølge Finans.dk, at de voldsomme prisstigninger på Dogecoin kan fordufte lige så hurtigt, som de kom.