Det amerikanske tøjfirma J. Crew er gået i betalingsstandsning.

Betalingsstandsningen kommer som følge af coronakrisen og er et forsøg fra firmaet på at omstruktere sin massive gæld.

Det skriver Bloomberg, der desuden kan berette, at J. Crew har indgået en aftale med sine største kreditorer om en omstrukturering af en stor del af selskabets gæld.

Omstrukteringen vil betyde, at 1,65 millarder dollar (11,3 mia. kr.) af virksomhedens gæld vil blive konverteret til aktier.

Tøjfirmaet J. Crew er gået i betalingsstandsning.
Tøjfirmaet J. Crew er gået i betalingsstandsning. Jeenah Moon

Det er et markant fald i tøjsalget som følge af coronakrisen, der har gjort det nødvendigt for J. Crew at gå i betalingsstandsning.

Betalingsstandsningen er et forsøg på at holde selskabet kørende, mens de lukker små butikker og på den måde minimerer omkostningerne.

Tøjsalget i den amerikanske virksomhed, der også sælger tøj i Danmark, var allerede dalende, inden coronakrisen brød ud.

Så sent som i 2017 slap virksomheden med nød og næppe uden om en konkurs, men lige nu ser det altså ikke ud til, at den går meget længere.