Om lige omkring to uger er det slut.
Her stopper topchefen hos den danske it-kæmpe SimCorp, Klaus Holse, når august bliver til september.
»Det er et godt tidspunkt for mig personligt, og også for selskabet, at give stafetten videre,« siger Klaus Holse, der har haft jobbet siden 2012.
SimpCorp er blandt de 25 største børsnoterede virksomheder i Danmark, og her har man allerede fundet en afløseren, lyder det i en pressemeddelelse fredag.
Ny mand i direktørjobbet er Christian Kromann, der er fundet i egne rækker. Han har i de seneste år siddet med i SimCorp-ledelsen som såkaldt Chief Operating Officer.
»Jeg er dybt beæret over at påtage mig dette ansvar efter Klaus (Holse, red.). Jeg overtager en ekstremt stærkt virksomhed, og jeg ser frem til at lede vores dedikerede medarbejdere og accelerere transformationsrejsen fra en software- til et teknologi-servicevirksomhed, og styrke værdien af det vi levere til vores kunder og aktionærer,« siger Christian Kromann, der overtager jobbet 2. september.
Ifølge Computerworld sker chefskiftet umiddelbart inden, at det nyeste årsregnskab skal præsenteres.
SimCorp oplyser, at Klaus Holse forbliver en del af direktionen i resten af 2021 og som rådgiver frem til afslutningen af andet kvartal 2022 for at gøre overgangen til de nye tider lettere.
Klaus Holse fyldte 60 år tidligere i år.


