Aftalerne om de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår faldt i weekenden helt på plads med en overenskomstaftale for de statsligt ansatte.
Men alligevel er intet sikkert, før de offentligt ansatte har stemt ja eller nej til forligene.
Og skal man pege på ét forbund, hvor medlemmerne kan tænkes at stemme nej til overenskomsten, er det Danmarks Lærerforening. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Bent Greve, Roskilde Universitet.
»Hvis der skal komme et nej, bliver det fra lærerne. Men jeg tror nu alligevel, flertallet vil stemme ja, fordi der mange steder er et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og fordi lærerne trods alt gerne vil have den lønforhøjelse, som overenskomstaftalen indeholder,« siger Bent Greve.
Selvom aftalen altså ikke indeholder nogen aftale om lærernes arbejdstid.
Stemmer lærerne nej, ender det efter alt at dømme i en strejke og en efterfølgende lockout. Det er, vurderer Bent Greve, ikke sandsynligt, at regeringen vil se passivt til ret længe, fordi det vil få vidtrækkende konsekvenser.
»Tidsmæssigt havner vi midt i eksamensperioden, hvor en række elever i de ældste klasser altså ikke vil kunne få deres eksamen. Dermed kan de ikke komme videre i uddannelsessystemet. Det vil regeringen ikke finde holdbart,« siger han.
Overenskomsterne er denne gang ikke kædet sammen, så det er det enkelte forbund, der selv tager stilling til overenskomsten. De fleste fagforbund lader medlemmerne tage direkte stilling ved en urafstemning, der finder sted fra sidst i maj med sidste frist for at stemme 3. juni. Allerede dagen efter offentliggøres resultatet.
Enkelte steder, eksempelvis blandt de statsansatte medlemmer af Danmarks Lærerforening, er det op til et repræsentantskab at afgøre tilslutningen til overenskomsten. Her iværksættes dog også en vejledende urafstemning.
