Lørdag aften kunne der sættes punktum for fem måneders forhandlinger med en overenskomst på det statslige område.

For de statsligt ansatte har det særligt været et krav, at de kunne beholde deres betalte frokostpause. For selv om staten, der ved forhandlingerne blev repræsenteret af innovationsminister Sophie Løhde (V) ikke har haft aktuelle planer om at fjerne den betalte frokost, ville man ifølge chefforhandler Flemming Vinther ikke garantere, at frokostpausen ikke kunne ryge på et senere tidspunkt. Derfor ville de ansatte have den skrevet ind i overenskomsten, hvilket lykkedes.

Overenskomstaftalen indeholder blandt andet, at den betalte frokost er sikret som en rettighed for alle dem, der har den i dag. Men spørgsmålet er, hvad det har kostet?

Det er forhandlerne ikke meget for at løfte sløret for.

»Vi er gået til de her forhandlinger for at sikre den betalte spisepause, som vi har haft siden 1921, og det har vi fået. Der er tale om en betaling - det er et mindre beløb,« sagde Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, lørdag til TV 2.

Heller ikke Flemming Vinther ønsker at være konkret, men siger til TV 2, at der er indgået 'en samlet enhed', der både består af krav fra lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Rita Bundgaard, der er formand for HK Stat, kan heller ikke afsløre prisen.

»Der er ikke nogen isoleret pris for frokostpausen. Vi har fundet en balanceret løsning, hvor der er bidraget med forskellige elementer. Det handler både om noget, der har en politisk værdi og noget, der koster penge. Men man kan ikke trække en del ud og sige, hvad den har kostet,« siger hun til BT.

Ifølge Rita Bundgaard krævede de statslige arbejdsgivere eksempelvis et opgør med, at tillidsmanden på statslige arbejdspladser skal give grønt lys for, at medarbejdere kan komme på såkaldt plustid, hvilket indebærer, at de i en periode på to år arbejder 42 timer om ugen frem for 37 - mod en tilsvarende højere løn. Det krav imødekom lønmodtagerne, og det har altså været en del af betalingen.

»Det gav os selvfølgelig noget at forhandle med, at vi gik med på det krav,« siger Rita Bundgaard.

Striden om frokostpausen begyndte med et brev, som Finansministeriet sendte i oktober sidste år til fagforbundene. Heraf fremgår det, at staten opfatter frokostpausen som en kutyme - og den slags kan umiddelbart opsiges. Det fik fagforbundene til at kræve, at frokostpausen skal skrives ind i overenskomsterne. For lønmodtagerne handlede det om kroner og ører - for en afskaffelse af den betalte frokostpause svarer samlet til en besparelse på 7,25 procent af statens lønudgifter. Ifølge Akademikerne svarer det til 6,5 milliarder kroner.

Det er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Unviersitet, professor Bent Greve, ikke så underligt, at det ikke umiddelbart er muligt at regne sig frem til prisen for frokostpausen. Han har dog et forsigtigt bud.

»Vi ved, at det har kostet 0,35 procent på både det kommunale og regionale område. Vi kan ikke vide, om det er helt det samme for de statansatte, men vi må gå ud fra, det er deromrking. Pengene ville i stedet være gået til nogle puljer, men til gengæld er lønmodtagerne fri for diskussionen om tre år,« siger han.

De nye overenskomster, der gælder frem til 1. april 2021, skal nu til afstemning blandt alle fagbevægelsens medlemmer. Det er uvist, hvornår sidste frist for at stemme vil være, men historisk har urafstemningerne varet en eller to uger.