Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ild.pizza skal igen på jagt efter en ny direktør. Det er tredje gang på blot et år, at der bliver skiftet ud i toppen af pizza-imperiet.

Det fortæller den blot 23-årige direktør Younes Deaibes til finans.dk.

»Ild.pizza har været en utroligt spændende vækstcase. Mit hjerte brænder for start-ups og kreativ udvikling, men for mig er der gået for meget drift i Ild.pizza. Ekspansionen har været sat på pause, og når jeg så samtidig sidder som en mindre aktionær i virksomheden, er det begrænset, hvor meget jeg som direktør har kunnet have indflydelse på kædens overordnede strategi,« siger 23-årige Younes Deaibes.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at der har været uenigheder i ledelsen.

Younes Deaibes sælger samtidig sin andel af Ild.Pizza til de to andre ejere, Esben Mols Kabell og Anders Grønborg, der grundlagde pizza-kæden, der har ekspanderet voldsomt. Det er endnu ikke blevet til et overskud, siden pizzariaerne begyndte at knopskyde i stort hele landet i 2018.

I sidste regnskabsår blev det til et underskud på cirka fem millioner kroner, skriver finans.dk.

I januar skrev B.T. et større portræt af direktørkometen. Her fortalte han, hvordan han selv havde om at blive udpeget til administrerende direktør af de to ejere.

På det tidspunkt var både direktøren og driftschefen netop stoppet, og meget så skidt ud i virksomheden.

»Alle tal falder bare enormt. Det hele er ved at vælte fra hinanden. Jeg var Younes fra Ild.Pizza. Jeg ville så gerne lykkes, men der var mange udefrakommende ting, der gjorde, jeg ikke kunne. Alt var gået i stå, og jeg følte mig rigtig meget alene. Jeg snakkede ikke med nogen. Jeg kan huske, jeg tog min brune jakke og hætte på, og så gik jeg og græd og græd.«

Han skrev en mail til bestyrelsen om, hvorfor han mente, han skulle være den nye administrerende direktør. Bestyrelsen blev overbevist og gav ham jobbet. Men det holdt kun syv måneder, og nu skal Ild.Pizza igen på direktørjagt.

Andre læser også