Hver enkelt borger i hovedstadsområdet vil kunne spare omkring 2.000 kroner i kommuneskat om året. Men det vil kræve, at kommunerne strammer op på deres udgifter til administration og ledelse.

Det viser en ny opgørelse fra CEPOS, som konkluderer, at de danske kommuner samlet set vil kunne spare 7,8 milliarder kroner, hvis de effektiviserede på et område som administration og ledelse.

Og det er særligt Region Hovedstaden, der topper listen, og hvor du kan spare flest penge. Du kan se den samlede liste for besparelsespotentialet i Region Hovedstadens kommuner længere nede i artiklen.

Opgørelsen er beregnet ud fra de 98 kommuners omkostningseffektivitet og viser, hvor meget hver borger kunne spare årligt, hvis deres kommune blev drevet lige så godt som den bedste.

Den seneste opgørelse er udarbejdet ud fra regnskabstal fra 2020 og viser, at Gentofte er den mest omkostningseffektive kommune i hovedstadsområdet. Helt konkret betyder det, at det er den kommune, som har de laveste udgifter i forhold til udgiftsbehovet.

På den anden side står blandt andet Brøndby, Herlev, Rødovre og København som nogle af de kommuner i hovedstaden, der er mindst omkostningseffektive, og hvor du kan spare flest penge.

Af dem er Brøndby Kommune den, der har det største besparelsespotentiale. Blev Brøndby Kommune drevet lige så godt som Gentofte, kunne Brøndbys skatteborgere spare 86 millioner om året, og hver indbygger kunne slippe 2.454 kroner billigere i skat om året.

Kigger man på Københavns Kommune, kunne skatteborgerne spare 1,4 milliarder om året på ledelse og administration. Det betyder, at hver indbygger kunne spare 2.271 kroner om året.

I Herlev Kommune kan hver skatteborger spare 2.319 kroner om året, mens Rødovre Kommune ligger lige i hælene med en besparelse på 2.315 kroner om året per indbygger.

»Det er jo helt vildt. Det viser ret tydeligt, at der er et stort potentiale for at gøre det bedre på det her område i kommunerne. Først og fremmest er der tale om nogle ret høje tal. Derudover viser det, at pengene kunne være brugt på noget andet. Det kunne være brugt til eksempelvis at gøre det bedre for handicappede eller ældre,« fortæller Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i CEPOS.

Han påpeger, at den manglende evne til at implementere bedre og mere effektive løsninger ses tydeligt i oversigten over de 98 kommuner.

»Kommunerne går jo og siger, de mangler penge til handicappede og andet. De kunne måske starte på det her område, hvor vores analyse viser, at der er meget store forskelle, som vel og mærke ikke kan forklares med befolkningssammensætning, kommunestørrelse og så videre,« siger han og fortsætter:

»Det er et spørgsmål om, at hvis man har pengene, så bruger man dem. Hvis penge først har ramt den kommunale forvaltning, så har de meget svært ved at komme tilbage til borgerne. De kommuner, som har et højt potentiale her, det er jo også dem, der generelt set har mange penge til rådighed fra kommuneskatter, statstilskud og lignende,« slår han fast.

Frederiksberg er dog en af de kommuner i hovedstadsområdet, hvor besparelsespotentialet er lavest. Her er der tale om en potentiel besparelse på 600 kroner per indbygger årligt.

Sammenligner man besparelsespotentialet med de andre regioner i landet, så er det Horsens, Holbæk og Slagelse Kommuner, der har det laveste besparelsespotentiale.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Brøndby Kommune, men de har ikke ønsket at stille op til interview.