2020 så ud til at blive et rigtig godt år for poptvillingerne Marcus og Martinus.
Men som så mange andre blev også de overhalet indenom af coronapandemien.
De norske teenageidoler fik aflyst deres verdensturné, og det kan ses på regnskaberne.
I hvert fald kommer de tre selskaber M & M Artister, MM Concerts og M & M Merchandise, som den norske tvillingeduo ejer, ud af 2020 med et underskud på 5,4 millioner kroner før skat.
Og også indtægterne styrtdykkede for virksomhederne, der gik fra 10,5 millioner kroner til lidt under 2 millioner kroner
Det skriver Finans.
»På grund af coronapandemien måtte koncerterne aflyses, og indtægterne lader vente på sig,« forklarer tvillingernes manager Gilbert Lunde til det norske medie VG.
Det er særligt liveoptrædener og merchandise, som sengebetræk, T-shirts og logoer, der bliver solgt på turneer, der hiver pengene i land for duoen.
Men med et underskud på 4,7 millioner kroner i 2020 blev det selskabets dårligste merchandice-år.
Ifølge Gilbert Lunde, så er det meget naturligt. Det er nemlig svært at sælge merchandise til koncerter, der ikke bliver afholdt, forklarer han.