Hos mange af landets minkavlere er man ikke udpræget tilfredse med myndighederne.

Regeringen har besluttet, at alle minkbesætninger med covid-19 og alle andre farme inden for en bestemt radius derfra skal aflive alle dyr for at bremse smittespredningen.  Det har fået mange af de hundredvis af berørte minkavlere op af stolen.

De kalder blandt andet beslutningen for ‘tudetosset’ og ‘ulogisk’.

En af landets største minkavlere har nu valgt helt at stoppe aflivningen af sine mink.

Pelsavler Dan afliver sine raske mink. Hans gård ligger nemlig 5, 5 kilometer fra en anden pelsfarm, som har registreret coronasmitte i bestanden.
Pelsavler Dan afliver sine raske mink. Hans gård ligger nemlig 5, 5 kilometer fra en anden pelsfarm, som har registreret coronasmitte i bestanden. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Niels Christian Poulsen fra vestjyske No har over weekenden trodset påbuddet, fordi han ikke føler, at myndighederne behandler minkavlere som ham selv ordentligt.

»Vi ville have arbejdet weekenden igennem, men vi synes, at vi mangler at få en afklaring. Hvad er vores erstatning? Hvad er vores økonomi i 2021, hvis vi ikke kan sætte avlsdyr ind? Hvis vi nu afliver så mange dyr, at vi heller ikke kan avle i 2022, hvad er så vores økonomi?,« siger han til TV Midtvest.

Niels Christian Poulsen kan leve med, at han ikke får lov til at pelse minkene. Det er derimod et større problem, hvis han ikke kan beholde avlsdyrene, som skal sikre farmene fremover.

Minkavlerne skal selv hjælpe til med aflivningen på de store farme, men på Niels Christian Poulsens farme har de ikke travlt med den proces, indtil myndighederne kommer branchen i møde.