K. Balling Engelsen A/S, som blandt andet står bag senge- og madraskæden Madrassnedkeren, er blevet begæret konkurs mandag den 26 august af sin ejer, Safak Suner.

Det betyder, at seks butikker er i fare for at lukke, og 30 ansatte står til at miste deres job.

Madrassnedkeren har fysiske butikker i Aarhus, Hillerød, Næstved, Roskilde, Frederiksberg og Maribo.

De producerer danske kvalitetsmadrasser, bl. a. i samarbejde med førende specialister inden for sundhedsvæsenet.

Da august var omme, var kassen om ikke tom, så i hvert fald ikke fuld nok til udbetale de ansatte løn.

Ejeren Safak Suner har derfor været nødt til at indgive en konkursbegæring. Den blev af taget under behandling af Skifteretten torsdag den 29. august.

»Noget af det første, vi har gjort, er at tage kontakt til nogle af de parter, som vi kunne tro vil have en interesse i at føre virksomhedens aktiviteter helt eller delvist videre,« siger kurator Anders Hauge Gløde til Lolland-Falsters Folketidende.

Medarbejderne fik beskeden om konkursen torsdag eftermiddag efter mødet i Skifteretten.

»Men Ingen af medarbejderne er blevet fritstillet. Og det er de ikke, fordi vi netop håber på, at der vil være nogen, der vil overtage og fortsætte driften og dermed også forhåbentligvis mange af de ansatte, der er i virksomheden,« siger Anders Hauge Gløde.