I maj gik jagtrejseselskabet Rainsford Hunting konkurs, og medarbejderne måtte gå hjem uden løn.

Nu er der dog nyt håb for rejseselskabet, som er blevet opkøbt af en rigmand.

Køberen er Mogens Saugmann, der ejer gennem anpartsselskabet Crs International.

Og han har mange penge i ryggen, nemlig hele 77 millioner kroner i egenkapital, skriver Finans.

Den ene af de to tidligere ejere af Rainsford Hunting, Frederik Bülow, er nu blevet indsat som medlem af bestyrelsen, når rejseselskabet åbner igen.

Dog er alle andre medarbejdere blevet opsagt og sendt hjem.

Dermed starter firmaet helt fra bunden, når det genåbner.

Folk, der har købt rejser gennem selskabet, er ikke økonomisk beskyttet under konkurs, da selskabet ikke er omfattet af Rejsegarantifonden.