Coronavirus har tvunget en stribe af virksomheder til at dreje nøglen om, og for Helle Busck Fensvig var det ingen undtagelse.

I fire generationer - i 124 år for at være mere præcis - ejede og drev hendes familie den landsdækkende boghandel Arnold Busck.

Men i dag hører det fortiden til.

27. april i år indgav hun en konkursbegæring, hvilket hun sætter ord på i et interview med Berlingske.

Helle Busck Fensvig fotograferet i sit hjem i sit hjem i Charlottenlund. Hun mistede familievirksomheden Arnold Busck efter fire generationer.
Helle Busck Fensvig fotograferet i sit hjem i sit hjem i Charlottenlund. Hun mistede familievirksomheden Arnold Busck efter fire generationer. Foto: Mathias Svold
Vis mere

»Når jeg sidder her nu, så bliver jeg nostalgisk over, at Arnold Busck ikke bliver ført videre, som jeg havde forestillet mig. Det synes jeg er superærgerligt. Jeg synes også, at det er frygteligt at være den, der lægger det i graven, selv om noget af det bliver ført videre i en anden sammenhæng - det er ikke særlig rart.« siger Helle Busck Fensvig til Berlingske.

Arnold Busck kæmpede blandt andet med en gæld på mere end 62 millioner kroner, hvilket blev for meget til at kabalen kunne gå op.

'Vi har gjort alt, der står i vores magt, for at virksomheden kunne køre videre, men det har desværre ikke været muligt,' skrev virksomheden i en pressemeddelelse.

Helle Busck Fensvig forklarer over for Berlingske, hvordan tabet af den familieejede virksomhed ikke kun har påvirket hende, men i høj grad også hele familien.

»Min mand og jeg gik en tur sammen og talte om, at det her forløb minder om, når nogen dør. Vi har begravet min far for nylig, og det kan på en måde sammenlignes. Det er enormt intensivt, og der er en hel masse ting, man skal tage stilling til. Man sætter sig op til en begravelse, og man skal være der for alle dem, der kommer. Bagefter sidder man der bare.«

Selvom Helle Busck Fensvig og familien har givet slip på butikkerne, er de fortsat til stede i fysisk forstand.

Blandt andet overtog Bog & Idé 14 ud af de i alt 29 Arnold Busck-butikker i Danmark.

Og Helle Busck Fensvig? Hun vil nu bruge sommeren på at finde ud af, hvad hendes næste skridt skal være siger hun til slut over for Berlingske.