Kommunernes indtægter fra parkering stiger. Det viser tal fra FDM, der er bilisternes interesseorganisation.
I 2019 havde landets kommuner indtægter på omtrent 972 millioner kroner fra betalingsparkering og parkeringsbøder.
Det er 30 millioner kroner mere end året før og cirka 20 procent mere end i 2015, viser tallene. FDM mener, at det er et problem, at bilisterne hvert år bruger flere og flere penge på parkering og p-bøder.
»Pengene går til alt andet end parkering og til generel finansiering i kommunerne. Det er jo ikke bilisterne, der skal finansiere den kommunale regning, der er trods alt den kommunale skattebase,« siger chefkonsulent Dennis Lange:
Størstedelen af indtægterne kommer fra kommunernes betalingsparkering. Det løb op i omtrent 670 milliarder kroner, mens resten kom fra parkeringskontrol. Sådan ser kommunernes samlede indtægt på parkering ifølge FDM ud for de seneste fem år:
- 2015: 800.282.393 kroner.
- 2016: 804.154.484 kroner.
- 2017: 925.130.594 kroner.
- 2018: 941.185.086 kroner.
- 2019: 971.715.422 kroner.
Rigtig mange af pengene gik direkte i kommunernes lomme, fortæller FDMs Dennis Lange. Kommunerne må nemlig beholde alle indtægterne fra betalingsparkering op til et loft på 320 kroner per indbygger i kommunen. Overstiger indtægten loftet, modregnes den i bloktilskuddet. Det er et beløb, som staten hvert år betaler kommunerne. Det er dog kun få kommuner, som overstiger loftet, fortæller Dennis Lange.
Indtægterne fra parkeringsbøder deles med Rigspolitiet.
Dennis Lange fremhæver, at der - trods indtægten på næsten en milliard kroner - ikke bliver bygget nye parkeringspladser for det beløb rundt omkring i kommunerne.
»Vi så gerne, at de penge, bilisterne betaler, også kom bilisterne til gode i form af bedre og mere parkering. Det ville være det mest retfærdige,« mener chefkonsulenten:
»Vi anerkender, at der især i landets større byer kan være behov for at regulere færdslen med parkeringskontrol og betalingsparkering. 971 millioner kroner er dog rasende mange penge, og det er svært ikke at få den mistanke, at parkering er en kalkuleret indtægskilde, som man ude i kommunerne bruger til at finansiere stort set alt andet end parkering.«
Avisen Danmark har spurgt flere kommuner om, hvorvidt parkeringsafgiften bruges som en pengemaskine. Både i Esbjerg, Fredericia og Lolland kommuner lyder det, at parkeringsindtjening ikke er enkalkuleret indtægtskilde
Derimod lyder det gentagende, at parkeringsbetaling i høj grad bruges 'adfærdsregulerende'.
»Folk har eksempelvis holdt ulovligt parkeret i gågaden i vores større byer eller længere tid foran banker og hæveautomater,« lyder det fra Lolland Kommunes park- og vejchef, Kjeld Jensen til Avisen Danmark.
Langt størstedelen af pengene af parkeringsindtægterne tilfaldt Københavns Kommune, der sidste år havde bruttoindtægter på cirka 644 millioner kroner. I Aarhus og Frederiksberg på de kommende pladser var der bruttoindtægter på henholdsvis 81 og 67 millioner kroner i 2019.
