Corona-hjælpepakker til virksomheder rundt om i landet er så småt på vej ud.
Men på bagmandspolitiet skrivebord ryger flere og flere sager ind om mulig svindel med netop hjælpepakkerne.
278 sager har bagmandspolitiet indtil videre sendt ud til efterforskning i politikredsene, skriver Finans.
Og det er altså sager, der især handler om virksomheder, der har indrapporteret et højere antal medarbejdere, end de egentlig har haft.
Eller også har de angivet, at medarbejdere var hjemsendt, selvom de i virkeligheden var på arbejde.
Direktøren fra Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding, fortæller til Finans, at styrelsen den kommende tid vil iværksætte kontroller i forbindelse med virksomheders slutafregning af hjælpepakkerne.
»Vi vil denne gang have et mere fintmasket net i vores kontrol, da vi jo allerede har data, som vi kan samkøre med forskellige registre. Dertil kommer en række andre kilder som eksempelvis whistlebloweranmeldelser og indberetninger fra hvidvasksekretariatet. Så selvfølgelig vil det føre til flere anmeldelser fra vores side,« siger direktøren fra Erhvervsstyrelsen.
Det er i alt 150.000 virksomheder, der det næste stykke tid skal i gang med at slutafregne over for Erhvervsstyrelsen.
Sidste år besluttede et bredt flertal i Folketinget, at snyd med hjælpepakker skulle kunne udløse firdobbelt straf.
Og ved Københavns Politi er det også planen, at alle sagerne om svindel med hjælpepakker skal behandles som straffesager ved domstolene.
Beløbet, som det mistænkes, at der er svindlet for i alt, er 120 millioner kroner.
Ifølge Erhvervsstyrelsens er der blevet udbetalt cirka 40 milliarder kroner i hjælpepakker.
