15 virksomheder med CVR-adresse i Odense Kommune er blevet meldt til politiet for svindel med kompensationsmidler i forbindelse med corona-pandemien.

Det fremgår af en aktindsigt, som B.T. har fået fra Erhvervsstyrelsen.

Antallet af politianmeldelser er opgjort i sidste del af august i år.

Styrelsen kan ikke afvise, at der med tiden kan komme flere anmeldelser for snyd med corona-hjælpepakker.

Der er dog i øjeblikket ikke flere konkrete tilfælde af mistanke mod virksomheder i Odense.

Erhvervsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar til B.T., at den indtil videre har modtaget i alt 167 eksterne henvendelser om svig vedrørende virksomheder i Odense Kommune.

15 virksomheder med CVR-adresse i Odense Kommune er blevet meldt til politiet af Erhvervsstyrelsen for svindel eller forsøg på svindel med corona-hjælpepakker.  
15 virksomheder med CVR-adresse i Odense Kommune er blevet meldt til politiet af Erhvervsstyrelsen for svindel eller forsøg på svindel med corona-hjælpepakker.   Foto: Signe Goldmann
Vis mere

Heraf er de 53 henvendelser nogle, som er nået frem til myndighederne gennem whistleblower-ordningen.

»I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen finder, at der på baggrund af henvendelserne er en begrundet og konkret mistanke om svig relateret til kompensationsordningerne, foretager styrelsen en politianmeldelse, hvis der er tilstrækkeligt grundlag for dette,« hedder det i svaret.

Og det er altså tilfældet med 15 virksomheder i Odense Kommune.

Erhvervsstyrelsens kommunikationsafdeling oplyser til B.T., at der på landsplan p.t. er konkret mistanke mod og politianmeldt i alt 330 virksomheder, der ifølge styrelsen har begået eller forsøgt at begå svindel med corona-kompensationsmidler.

I lignende sager, der allerede er afgjort ved de danske domstole med SØiK - i daglig tale Bagmandspolitiet - som anklagemyndighed, er der i flere tilfælde idømt fængselsstraffe på flere år til de svindeltiltalte.

Særlig hård har sanktionen været mod en 57-årig virksomhedsejer, som ved Københavns Byret i november 2020 blev idømt tre år og seks måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2,8 millioner kroner.

Den dømte havde forsøgt at svindle sig til at få udbetalt 1,6 millioner kroner fra corona-hjælpepakkerne gennem dokumentfalsk.

Blandt andet ved at fremsende falske ansættelseskontrakter til myndighederne, opdigte medarbejdere, som ikke fandtes i virkeligheden, give bevidst vildledende oplysninger om aflyste arrangementer, ligesom han indberettede forkerte beløb for flere af sine virksomheders omsætning.