Det er et spørgsmål om uger, før de mandlige aarhusianere får en butik mindre, som de kan besøge, hvis de ønsker at købe deres tøj i byen.

Windsor Herretøj i Jægergårdsgade lukker nemlig.

Butikken, der har ligget i Aarhus siden 1957, har i de sidste 50 år haft ejer Frank Hansen stående i butikken, skriver Århus Stiftstidende.

50 år i butikken er dog nok for Frank Hansen, og han har nu derfor valgt at lukke herretøjsforretningen.

Der er dog en god grund til, at Frank Hansen har valgt at sige stop.

Han skal nemlig på pension.

»50 år bag skranken må være nok,« siger han til Aarhus Stiftstidende.

Som et led i lukningen af Windsor Herretøj kører butikken i øjeblikket ophørsudsalg.

Ifølge Frank Hansen vil udsalget fortsætte, indtil der ikke er flere varer tilbage.

Det vurderes ifølge ejeren til at vare et par måneder endnu.

Windsor Herretøj har ligget i Aarhus i over 62 år. Alligevel er det ikke den ældre herretøjsforretning i Aarhus. Konkurrenten 'Harder' har nemlig ligget der i hele 124 år den 24. oktober.

Hvad der fremover skal være i lokalerne på Jægergårdsgade 64, når Windsor Herretøj lukker ned, vides endnu ikke.

Andre læser også