Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen stormer frem og er en af de personer i verden, der har øget sin formue mest i 2021.

Det viser en optælling, som Finans har lavet på baggrund Bloombergs opgørelse over verdens rigeste.

I starten af 2021 lå han som nummer 250 på listen over verdens rigeste.

Nu er han helt oppe som nummer 176. Det betyder, at danskerens formue i år er øget med 20,7 mia. kr.

Store dele af formuehoppet skete på én eneste dag i juli, da den svenske betalningskomet 'Klarna' netop havde gennemført en ny investeringsrunde, som værdisatte Klarna til svimlende 45,6 mia. dollar (285,7 mia. kr.).

Det betød, at Holch Povlsen formue steg med 31,4 mia. kr., fordi han ejer omkring 11 procent af Klarna.

Bloomberg beskriver Klarna som Anders Holch Povlsenes største enkeltaktiv. Større end Bestseller.

Klarna arbejder ifølge flere internationale medier på at blive børsnoteret. Det sker muligvis allerede i 2021.

Desuden gav Holch Povlsens invisering i den tyske modelvirksomhed 'About You' yderligere afkast på aktiemarkedet, da virksomheden tidligere på sommeren blev børsnoteret.

Danskerens formue vurderes af Bloomberg til at være på knap 80 mia. kr.

Mere end dobbelt så meget som ved indgangen til 2020.

Udover at eje Bestseller har milliardæren ejerandele i et utal af virksomheder i Danmark og udlandet. Blandt de mest profilerede er butikskæden Normal og det digitale supermarked Nemlig.com.

Under coronanedlukningen i marts 2020 meddelte Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, at han ikke ville betale husleje i over 200 af sine tøjbutikker, indtil han fik del i statens hjælpepakker. Det medførte en del kritik.