I sidste uge købte forsikringsselskabet Alm. Brand forsikringsselskabet Codan i en større milliardhandel.

Men det er ikke sikkert, at det er godt nyt for medarbejderne.

Med opkøbet følger nemlig en udsigt til fyringer.

Det oplyser Alm. Brands topchef, Rasmus Werner Nielsen, til Børsen.

»Samlet set kommer vi i den nye koncern til at være færre ude i fremtiden. Vi kommer til at få større enheder, hvor vi vil være i stand til at løse opgaverne endnu mere effektivt, og der vil derfor på sigt samlet set være brug for færre medarbejdere,« siger Rasmus Werner Nielsen til Børsen uden dog på nuværende tidspunkt at kunne løfte sløret for, hvornår og hvordan det sker.

Købet af Codan for 12,6 milliarder fik Alm. Brand-aktien til at falde med næste 12 procent.

Prisen ser nemlig høj ud ifølge Dansk Banks finansanalytiker, Asbjørn Mørk.