Alle ansatte i Olieselskabet Total modtog en glædelig mail om, at de får udbetalt en bonus på 11.200 kroner med deres løn i februar. Men afsenderen fik tilføjet lidt for mange mail-adresser i modtagerfeltet. Nu beklager Total.

De fleste ville ærgre sig, hvis at de modtog en besked om, at du lige om lidt modtager ca. 11.000 kroner i bonus. For så efter lidt tid at finde ud af, at mailen altså ikke skulle være sendt til dig.

Det udløser nok en vis skuffelse, og måske et par knuste drømme om en ny terasse eller en charter-ferie.

Nu beklager det franske olieselskab Total, tidligere Maersk Oil, der var afsender af den løbske mail

Olie produktionen begyndte i Danmark i 1972. Her et blik på en Mærsk-platform et andet sted i Nordsøen. (Arkivfoto) 
Olie produktionen begyndte i Danmark i 1972. Her et blik på en Mærsk-platform et andet sted i Nordsøen. (Arkivfoto)  Foto: CLAUS FISKER
Vis mere

De forklarer til JydskeVestkysten, at det drejer sig om folk, som er arbejdsmæssigt tilknyttet Total, men som er inlejet personale til olieplatformene i Nordsøen. Medarbejdere, som altså ikke er berettiget til pengene.

Mailen, der er underskrevet af den administrerende direktør for Totals danske olie- og gasaktiviteter, Patrick Gilly, lød blandt andet:

"Den samlede bestyrelse har besluttet at give hver medarbejder i Total en ekstraordinær bonus på 11.200 kroner (svarende til 1.500 euro), som anerkendelse af koncernens fremragende resultater i 2018. For TEPDK er alle nuværende lokale medarbejdere - herunder dem på tidsbegrænsede kontrakter - berettigede til at modtage bonus'en. Den ekstraordinære bonus udbetales med din februar løn

Det har vakt skuffelse og stor forundring hos store dele af det indlejede personale - folk, som kommer fra firmaer som Muehlhan, Semco Maritime og Caverion.

I august blev Maersk Oil opkøbt af Total.
I august blev Maersk Oil opkøbt af Total. Foto: MAURITZ ANTIN
Vis mere


- Folk er naturligvis skuffede. De forstår ganske enkelt ikke, hvorfor det ikke er teknisk muligt at frasortere folk i mailen, som ikke er direkte ansatte hos Total, oplyser en kilde til JydskeVestkysten, som ikke tør så frem, fordi vedkommende frygter, at det kan få jobmæssige konsekvenser.

- Mailen er desuden skrevet tvetydig på en måde, så mange har måttet læse den flere gange, og stadig har de ikke vidst, om de var omfattet af bonussen, før de tog kontakt til Total og fik ren besked, siger vedkommende.

Totals senior communications manager, Dan Prangsgaard, kan ikke svare præcis på, hvor mange der fejlagtigt har modtaget mailen, men han anslår, at der er tale om et par hundrede.

- Det jo ærgerligt, at en glædelig ting som dette skuffer nogle medarbejdergrupper, herunder vores contractors (indlejet personale), som ved en fejl også havde modtaget beskeden. Vores contractors er en uundværlig del af vores medarbejderstyrke, men de er nu engang aflønnet af de firmaer, de er ansat i, siger Dan Prangsgaard til JydskeVestkysten.

De heldige ansatte modtog godt 11.000 kroner i bonus.
De heldige ansatte modtog godt 11.000 kroner i bonus. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere


Total beskæftiger på verdensplan små 100.000 medarbejdere. Men det er op til det enkelte Total selskab i de enkelte lande, om de vil udbetale en bonus til medarbejderne, og derfor vides det ikke, hvor meget der i alt er udbetalt.

I Danmark drejer det sig om cirka 1.850 ansatte, som har modtaget bonussen. Det svarer til en udbetaling på lidt mere end 20 millioner kroner.